Folkeskolen

For mange dovne lærere

Malik Berthelsen, kandidat fra Siumut til kommunevalget, revser folkeskolen for dårlige resultater på grund af lærersvigt. Lærernes fagforening afviser kritikken

Kandidat til kommunalbestyrelsen Malik Berthelsen fra Siumut kritiserer dovne lærere

Har samfundet råd til at beholde lærere der ikke giver sig fuldt ud i folkeskolen?

Det spørgsmål er man nødt til at diskutere, mener tidligere medlem af Inatsisartut for Siumut, Malik Berthelsen, der er blandt partiets kandidaterne til kommunalvalget i Qeqqata Kommunia.

Malik Berthelsen har kigget på resultaterne i folkeskolen i 2015 og 2016 i Qeqqata Kommunia og er mildest talt skuffet over, at omkring 60 procent af afgangseleverne enten er dumpet eller lige akkurat har bestået i matematik,
hvor mange især klarer sig dårligt i problemregning.

Læs: Nivi Olsen: Den gode skole eksi­sterer ikke

For stort fravær
- Vores største udfordring i vores kommune er at få forbedret elevernes resultater i folkeskolen, siger Malik Berthelsen, der retter en hård kritik mod lærerne.

Han understreger at han udmærket ved, at der findes mange dygtige lærere, men der findes også lærere, som efter hans mening har for stort fravær.

- Vi bliver nødt til at genoverveje, om det er på sin plads, at lærerne skal være så beskyttede gennem deres overenskomst. De har jo ret til at have 120 dages fravær ud af 200 skoledage uden at blive fyret. Det svarer til 60 procent af alle skoledage.

Læs: Sermersooqs skoler klarer sig bedst

- Hvordan bliver vores børn beskyttet i den slags situationer? Vi kan jo ikke regne med at vikarer ikke kan give samme kvalitet i undervisningen som uddannede lærere, siger Malik Berthelsen.

Formanden for lærernes forening Imak, Karl Frederik Danielsen, understreger, at reglen om sygefravær ikke kun gælder for lærerne. Det gælder for alle overenskomstansatte og tjenestemandsansatte.

Det er lovfæstet i loven, siger han.

Læs: D: Folkeskolen trænger til at blive løftet

Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du kan købe i butikkerne i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS