servicekontrakter

Disko Line i kort snor

Naalakkersuisut kræver en redegørelse fra Disko Line efter den værst tænkelige premiere med de nye servicekontrakter med store forsinkelser.

Naalakkersuisut tager snart stilling til om Disko Line lever op til servicekontrakten på passagertrafik i Diskobugten i Sydgrønland og Diskobugten.

Det sker efter, at dårligt vejr har medført en del forsinkelser, og hvor informationen til passagere har været mangelfuld. Der bliver nu udarbejdet en redegørelse, som bliver afleveret til Naalakkersuisut i denne uge.

LÆS: Lund Olsen: Forbedringer på vej i trafikområdet

Debatten om Disko Lines servicering af sine passagerer i Diskobugten og Sydgrønland har været debatteret heftigt i medierne og ikke mindst i sociale medier, hvor mange mener, at selskabet ikke har levet op til sine forpligtelser.

LÆS: Opfordring: Naalakkersuisoq bør trække sig tilbage

Medlem af Inatsisartut Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit kræver, at Naalakkersuisut opsiger servicekontrakten.

- Vi har ingen aktuelle planer om at opsige servicekontrakterne. En opsigelse af kontrakten vil kræve en betydelig ekstra udgift for landskassen. Hvis man kræver opsigelse af kontrakten, så må man også kunne henvise til, hvor penge til ekstraomkostninger skal hentes, siger medlem af Naalakkersuisut for infrastruktur Martha Lund Olsen fra Siumut.

Læs mere i ugens AG:

Powered by Labrador CMS