auktion i USA

Derfor blev den grønlandske rubin ikke solgt

Rubinen, der er udformet som et æble, skal sælges ved en anden auktion

Den grønlandske rubin fra Qeqertarsuatsiaat har endnu ikke fået en ny ejer
Offentliggjort

Det lykkedes ikke tirsdag at sælge en rubin fra Qeqertarsuatsiaat på Bonhams auktion i Los Angeles. Der var ingen bud til den ønskede pris på mindst 55.000 kroner.

Læs: Grønlandsk rubin bliver solgt i dag

Højeste bud på auktionen var på lidt over 40.000 kroner. Ejerne af rubinen fra Qeqertarsuatsiaat Nukajaraq Olsen fra Sisimiut og Hans Henrik Berthelsen fra Qeqertarsuatsiaat krævede mindst 55.000 kroner for deres ædelsten, der er formet som et æble pyntet med guld fra Nalunaq-minen.

Læs: Grønlandsk rubin kan score kassen

- Nu fik vi ikke den ønskede pris og vil derfor prøve at sælge den på en anden auktion. Vi skal ikke bruge Bonhams igen. De har en bestemt kundegruppe, og vi tvivler på, at der vil blive budt en højere pris, hvis vi prøver igen hos Bonhams, siger Nukajaraq Olsen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Grønlands rubin sælges i USA

Det er stadig uvist, hvornår den grønlandske rubin bliver sat til salg ved en ny auktion.

- Vi skal først have fundet et nyt auktionshus, hvor vi kan sælge vores rubin, siger Nukajaraq Olsen.

Powered by Labrador CMS