Brugere og biologer skal gå sammen om forvaltningsplaner

Hidtil har de ofte stået stejlt overfor hinanden i debatten om bæredygtighed: Fiskerne og fangerne på den ene side, og de biologiske eksperter på den anden. Nu skal en ny måde at lave forvaltningsplaner på hugge den gordiske knude over og få parterne til trække på samme hammel.

LÆS: Biologer anbefaler totalfredning af lomvier

Fælles mål
Kodeordet hedder 'adaptiv forvaltning', hvilket nogenlunde kan oversættes til tilpasset forvaltning. Grundideen er, at alle parter skal starte med at sætte sig sammen og diskutere, hvad det egentlig er, man vil opnå for en given art som f. eks. torsken eller lomvien. Herefter er man også fælles om, at følge op på planen og tilpasse den løbende alt efter, hvordan bestanden udvikler sig.

LÆS: IA: Slingrekurs i fiskeri-politikken

Positiv reaktion
Der har netop været afholdt et tre dages kursus på Pinngortitaleriffik om dette.
- Deltagerne har taget rigtigt godt imod disse tanker, siger kursusleder Jesper Madsen fra Århus Universitet.
30 forvaltere og biologer fra selvstyrets departementer, Naturinstituttet, Fiskerikontrollen, KNAPK og Kommuneqarfik Sermersooq har deltaget i kurset.
- Ved at inddrage alle aktører in både formulering af målene og i opfølgningen, så bliver forvaltningsplanen væsentlig mere robust, forklarer Jesper Madsen.
- Det gør den mindre sårbar overfor hurtige politiske beslutninger.

LÆS: Kim Kielsen afviser rovdrift-kritik

Løser op for konflikter
På kurset har deltagerne taget isbjørnen som et af eksemplerne. Første skridt vil være, at samle alle aktørerne rundt om et bord for at få dem til at enes om, hvad de egentlig vil opnå med planen. Og målene vil omfatte andet en bæredygtighed. Det kan være ønsket om at bevare fangerkulturen, håndteringen af problembjørne, der opsøger bosteder, men også hensynet til turister, der ønsker at opleve dyrene.
- Vores erfaring fra Danmark og udlandet er, at når parterne først sætter sig sammen, så bliver der løst op for mange af de konflikter, der forinden virkede uoverstigelige, sige Jesper Madsen.

LÆS: Forhøjet torskekvote er del af større studehandel

Fælles om at tilpasse planen
Når så gruppen bestående af f.eks. fangere, eksperter, miljøorganisationer er blevet enig om målene, og hvordan man vil opnå dem, så er det også denne gruppe, der løbende skal følge processen.
- Det giver langt færre konflikter når alle parter er med hele tiden, siger Jesper Madsen.

Inddrager brugerviden
Han medgiver, at det med at blive enig om de fælles mål ikke er noget, der sådan lige sker i en håndevending. Det kræver blandt andet, at man bliver enig om, hvilket vidensgrundlag man vil bruge.
- Der skal aftales præcise spilleregler for, hvordan biologernes viden og den lokale viden skal spille sammen, fastslår Jesper Madsen.

Stærkere opbakning
Han ser dette dog ikke som et problem, men som en styrke ved metoden.
- Når alle bidrager og bliver hørt, så er der også en større tro på processen.
Derfor mener han, at de adaptive forvaltningsplaner kan være en god metode, hvis koalitionens målsætning om at inddrage brugerviden skal omsættes til praksis.
- Der var stor interesse for at afprøve metoden på nogle af de kommende forvaltningsplaner, siger han.