IA: Slingrekurs i fiskeri-politikken

Med udgangspunkt i formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammonds åbningstale om netop fiskeriet, stiller IA hende en række spørgsmål. Det sker i anledning af, at fiskeriloven er sendt til høring.

Det er Ane Hansen og Naaja Nathanielsen, fra Inuit Ataqatigiit, der blandt andet vil vide, hvordan loven skal forvaltes i praksis. De skriver direkte til Naalakkersuisut, at der er slingrekurs i fiskeripolitiken, og det er ekstremt skadelig for investeringslysten i erhvervet.

- Formanden for Naalakkersuisut sagde, at brugerviden skal sikres en plads i formålsbestemmelsen i fiskeriloven på lige fod med biologisk rådgivning. Hun sagde også, at det er vigtigt for Naalakkersuisut, at kvotefastsættelser tager udgangspunkt i videnskabeligt baserede anbefalinger, herunder baseret på bæredygtighedsprincippet. Vi vil vide, hvordan vægtningen vil blive foretaget mellem den biologiske rådgivning og brugerviden og hvilke konsekvenser dette vil få i forhold til de forpligtelser vi har indgået omkring bæredygtig forvaltning af landets ressourcer? Vi ønsker også oplyst om lovændringen skal forstås sådan at brugerviden ikke allerede i dag indgår i den samlede vurdering?, spørger de to medlemmer af Inatsisartut.

Rollefordeling
De vil videre også have forklaret begreberne rollefordelingerne og ejerskab:

- En af hensigterne med Naalakkersuisuts fiskerilov er at 'modvirke for store ejerkoncentrationer i det kystnære segment'. Er dette ikke allerede sikret gennem Inatsisartutlov nr. 8 af 22. november 2011 § 15, stk. 4, hvor det fremgår at ingen selskaber eller enkeltpersoner må opnå en kvoteandel der overstiger 15 procent og Inatsisartutlov nr. 5 af 4. juni 2012 § 15 stk. 5, hvor det fremgår at ingen selskaber eller enkeltpersoner gennem direkte eller indirekte køb af kvoteandele i fiskeriet efter hellefisk må opnå en kvoteandel der overstiger fem procent?

- Det er Naalakkersuisuts hensigt, at man i det kystnære fiskeri ikke kan være både aktiv fisker og samtidig være den, der tager imod råvarer og producerer fiskeprodukter. Naalakkersuisuts begrundelse er, at der skal sikres en klar rollefordeling i erhvervet. På hvilken måde har den eksisterende ordning givet en uklar rollefordeling? Og vil beslutningen medføre, at de aktører der i dag både ejer anlæg og kvoter får frataget deres licenser, hvis ikke de afhænder anlæg? Påtænkes der i den forbindelse en afviklingsperiode, og i så fald hvor lang skal denne være? Vil den være i overensstemmelse med gældende afskrivningsregler på området? Vil der i forbindelse med den eventuelle afhændelse af anlæg/licenser blive tale om udbetaling af erstatninger til de nuværende ejere?

Kompensation?
IA begrunder sine spørgsmål med, at fiskeriet er Grønlands største erhverv og er levebrød for mange familier, og vil have belyst, hvordan aktører kan få dispensation fra bestemmelsen om at undgå indkomstkravet på 50 procent:

- I åbningstalen blev der sagt: Koalitionen har besluttet, at 50 procent af indkomstkrav fra erhvervsfiskeri skal genindføres. Aktører, som er kommet ind i fiskeriet efter afskaffelsen af pågældende paragraf, vil ikke blive ramt. Genindførelsen vil derefter gælde for fremtidige aktører”. Kan det bekræftes at dette udsagn er i direkte modstrid med den foreslåede § 6 stk. 4 i den nye fiskerilov der aktuelt er i høring? Og kan det bekræftes at denne slingrekurs i politiske udmeldinger er ekstremt skadelig for investeringslysten i vores samfund og at dette potentielt kan have medført at enkelte har investeret i god tro og nu får deres investering ødelagt? Påtænker Naalakkersuisut at kompensere økonomisk overfor enkeltpersoner eller virksomheder der rammes af ændringen i lovgivningen?, spørger Ane Hansen og Naaja Nathanielsen.

I alt stilles der ni hovedspørgsmål og en række underspørgsmål til forvaltningen af fiskeriloven. Du kan downloade alle paragraf 37-spørgsmål her i boksen til højre.