Future Greenland 2015

Brian Buus til studerende: Ring til mig næste gang

Studenterorganisationen på Ilisimatusarfik (universitetet), Ili Ili, skal ikke frygte at blive udelukket fra nogen erhvervskonferencer fremover, lover GE's direktør. Men det hjælper, hvis de lige kontakter næste gang

Direktør for GE, Brian Buus
Offentliggjort

Alle er velkomne på Future Greenland, særligt unge opsøgende mennesker. Det er signalet fra GE-direktør, Brian Buus Pedersen.

- Jeg håber, at studenterforeningen Ili Ili vil ringe til os næste gang, fordi vi har nemlig en pulje på 20 studenterbilletter særligt til det formål. Den er i år gået til andre studenterforeninger, som har rettet interesseret henvendelse til os, siger han.

Læs: Studenterforening: Giv os gratis adgang til konferencen

Studenterforeningen på universitetet i Nuuk skrev tidligere i dag ud, at de er utilfredse med, at de ikke har fået betalt billet til den offentlige erhvervskonference Future Greenland.

På konferencen er der ti ansatte fra Ilimmarfik/Ilisimatusarfik til stede, og der er repræsentanter fra studenterforeningen Avalak og fra debatforeningen for unge Aqago. Men plads blev der ikke til Ili Ili, og det er de utilfredse med.

Der er plads til Ili Ili
Men det er ikke pladsproblemer, der er årsagen, siger Brian Buus Pedersen.

- Vi finder tit en løsning til unge og til ildsjæle, der ikke altid kan betale. Nogen gange er det i sidste øjeblik, men vi finder en løsning, selvom det kan betyde, at de må tage deres egne madpakker med eller lignende kompromis.

Direktøren for Grønlands Erhverv siger, at de ikke har fået nogen henvendelse fra Ili Ili, og at det i første omgang er derfor de ikke er blevet inviteret til Katuaq.

Læs flere artikler om Future Greenland 2015:

Stor pensionskasse: Her er vores milliarderplaner for Grønland

Kim Kielsen til slipsedrengene: Vi skal nok give jer arbejdsro

Studenterforening: Giv os gratis adgang til konferencen

Kommentar: Øv – her kommer Future Denmark

Brian Buus i kommentar: Vent med anmeldelserne til på onsdag

Powered by Labrador CMS