Future Greenland 2015

Stor pensionskasse: Her er vores milliardplaner for Grønland

Direktøren i Pension Danmark, der har en formue på op mod 200 milliarder kroner, fortalte på konferencen Future Greenland, hvad man kan forvente af internationale milliardinvesteringer i Grønland. Læs her, hvor eksempelvis den halve milliard kroner fra Thule Air Base-ansatte kan blive investeret

Direktør i , Torben Möger Pedersen Pension Danmark

Hvis der skal komme en stor tilstrømning af penge til råstofbranchen, så vil det sandsynligvis ske med direkte investeringer fra selskaberne selv frem for fra internationale pensionsfonde.

Pensionspengene kommer til at vandre til andre gode idéer i første omgang. Den konklusion må man drage efter oplægget fra Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i Pension Danmark, der er Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab.

- Mineinvesteringer er grundlæggende et spil, og de seneste par år er råolieprisen halveret, mens prisen på sjældne jordarters metaller også er faldet markant, sagde han.

Råstoffer ikke interessant
- Det er sandsynligvis ikke interessant at investere i råstoffer i Grønland lige nu.

Direktøren forklarede, at de potentielt store forekomster af råvarer og råstoffer særligt på langt sigt vil kunne være interessant. Men lige nu er der dårlige markedsvilkår internationalt, og så er der en nervøsitet for at involvere sig med boringer og andre indgreb i den både hårde og skrøbelige natur her.

Pension Danmark er offentligt noteret for en formue på omrking 170 milliarder. Men den vokser faktisk hurtigt, kunne direktøren fortælle via video-link fra København.

- Siden de tal er offentliggjort, er vores beholdning vokset til nu 180 milliarder kroner, sagde han.

En halv milliard fra Thule
Men der er godt nyt til virksomheder og borgere i Grønland. For der er måske penge på vej hertil fra Pension Danmark til andre steder end råstofselskabernes bankkonti.

- Vi har alene en halv milliard af vores indbetalte pensioner fra ansatte på Thule-basen. Derfor er det jo naturligt, at nogle af disse penge også finder vej tilbage til det grønlandske samfund via investeringer.

Der er faktisk meget store muligheder, sagde Torben Möger Pedersen, men der er også meget stor risiko.

Havne og strømkabler en mulighed
- Der bliver et nyt behov for anlæggelse af havne på grund af nyåbning af sejlruter. Og så mener vi også, det er en spændende udvikling for Grønland vandkraftværker, at det fremover bliver muligt at transportere elektricitet over større afstande.

Direktøren fortalte om en ny strømforbindelse mellem Skotland og Island, så Island kan sælge termisk energi til Europa.

- Det kunne være spændende at udforske dette potentiale i en grønlandsk kontekst.

Undervejs i oplægget blev det meget konkret for konferencedeltagerne til Future Greenland, hvor Pension Danmark i første omgang vil bruge sine penge. Med al sandsynlighed bliver det indenfor ældreboliger, 'opgraderinger af lufthavnskapacitet', samt havne og måske veje, fortalte direktøren, Torben Möger Pedersen.

Læs flere artikler om Future Greenland 2015:

Stor pensionskasse: Her er vores milliarderplaner for Grønland

Kim Kielsen til slipsedrengene: Vi skal nok give jer arbejdsro

Studenterforening: Giv os gratis adgang til konferencen

Kommentar: Øv – her kommer Future Denmark

Brian Buus i kommentar: Vent med anmeldelserne til på onsdag

Powered by Labrador CMS