Sæl-demonstration i Kbh.
Billeder: Sæl-bussen har tanket sukker i Aarhus
Én person stod klar til at hoppe på den såkaldte sæl-bus, da bussen nåede til Aarhus
- Nu har vi med glæde hentet én person i Aarhus. Vi blev budt velkommen af Det Grønlandske Hus, og de var så venlige at give bussen sukker, for vores nye buschauffør havde kaffe og te med, men desværre ingen sukker, som vi heldigvis fik foræret. Der er lige blevet sunget fødselsdagssang for en af kormedlemmerne, hvis datter har fødselsdag. Derfor har hun haft kager med.
Sådan fortæller Nina Jul Larsen, der er projektleder hos Inuit Sila og med i den såkaldte sæl-bus, som torsdag er på vej fra Aalborg til København.
Læs "Højt humør i sæl-bussen ved afgangen"
Læs "Klar til grønlandsk sæl-demonstration i København"
Grønlandske kormedlemmer fra forskellige kor i Danmark og andre sympatisører samles torsdag eftermiddag dansk tid på Christiansborg Slotsplads og vil - hvis vejret tillader det - gå i fakkeloptog gennem Strøget til Tivoli.
Det er den grønlandske sælskindskampagne Inuit Sila, der starter en ny kampagne og underskriftindsamling, der støtter grønlandsk sælfangst.
Sermitsiaq.AG dækker løbende
Redaktionen sender løbende nyhedsopdateringer fra sæl-bussen, fra det senere pressemøde på Christiansborg klokken 14 dansk tid, hvor de to grønlandske folketingsmedlemmer, Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit (via Skype) og Siumuts Doris Jakobsen, samt naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth fra Siumut deltager, inden der sluttes af med dækning fra fakkeloptoget og demonstrationen.
Læs "Storm rammer Danmark med vindstød af orkanstyrke"
Næste og sidste stop for sæl-bussen inden København er Odense.