GM i rulleski
Billeder: GM i rulleski ruller derudad
Der i disse dage grønlandsmesterskaber i rulleski og rulleskøjter i Nuuk – se torsdagens første resultater
Martin Møller levede endnu engang op til forventningerne, da GM i rulleski og rulleskøjter blev skudt i gang torsdag i Nuuk.
Således endte han øverst på podiet på 9 km-ruten efter fællesstarten i friteknik i mændenes aldersgruppe 20 til 34 år. Det skete i tiden 22 minutter og 39 sekunder.
Ind som nummer to kom Øystein Slettemark, mens nummer tre blev Karl-Peter Kristensen. Deres tider var henholdsvis 25 minutter og 42 sekunder og 25 minutter og 53 sekunder.
Kvinderne 6 km-rute blev vundet af Uiloq Slettemark i tiden 22 minutter og 16 sekunder, mens nummer to blev Tone Ramstad med tiden 23 minutter og 59 sekunder. Bronzemedaljen gik til Agathe Adolfsen, som brugte 27 minutter og 22 sekunder.
Niviaq Chemnitz Berthelsen deltog ikke i løbet, som er arrangeret af langrendsklubben NSP.
Læs: Martin Møller måtte opgive vildt løb
Læs: Nuuk: Martin Møller vil løbe til Kapisillit på én dag
Martin Møller i form
Martin Møller, som blandt andet deltog i langrend ved vinter-OL i februar i russiske Sochi og var den store vinder ved GM i langrend i påsken i Sisimiut, fortæller, at han havde et rigtig godt løb torsdag og føler sig i form.
- Det er rigtig god træning for skiløbere at løbe på rulleski. Man træner de samme muskler som på ski, tekniks set er det også meget det sammen som ski. Man skal dog lige vende sig til skifølelsen, når man kommer over på ski til vinter.
- Det er vigtigt for langrendsløbere, at vi også konkurrerer om sommeren. Man bliver presset lidt mere, end når man bare træner, og det giver god indikation på, hvordan formen er, og om man har lavet den rette træning, fortæller Martin Møller til Sermitsiaq.AG.
Rulleski- og rulleskøjteløbene foregår i Qinngorput-bydelen.
Resterende program:
- I dag, fredag, klokken 18.00: Start og mål ved Atuarfik Hans Lynge. Der løbes klassisk for både rulleski og rulleskøjter.
- Lørdag klokken 10.00: Start og mål ved Atuarfik Hans Lynge. Der løbes stafet: 1. løber i klassisk og anden løber i friteknik for både rulleski og rulleskøjter.
- Søndag klokken 10.00: Start og mål ved Atuarfik Hans Lynge. Der løbes klassisk for både rulleski.
Læs mere på NSP.gl og NSP's Facebook-side.
Se samtlige resultater fra torsdag via pdf-filen til højre for artiklen
Se billeder under denne tekst