’Til gavn for Grønland'

Berlingske: Grønlands uselvstændighed

- Hverken grønlændere eller andre vælgere er tjent med falske forventninger til fremtiden, skriver den danske avis Berlingske, som skyder drømmen om grønlandsk selvstændighed i sænk

Offentliggjort

Sidste uges offentliggørelse af rapporten ’Til gavn for Grønland' har fået den danske avis Berlingske til at skrive en kritisk leder, hvori drømmen om grønlandsk selvstændighed bliver skudt i sænk.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at Grønlands ventede råstofeventyr er blevet kraftigt overdrevet, og at Grønland vil være afhængigt af bloktilskuddet fra Danmark i en lang årrække: mindst 25 år og muligvis meget længere.

Læs "Kirkegaard: Rapporten er et godt indspark"

I Berlingskes leder står der:

- Den klare besked er vigtig. Hverken grønlændere eller andre vælgere er tjent med falske forventninger til fremtiden. Og som Minik Rosing (formand for 'Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer' og geologiprofessor ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik, red.), gør opmærksom på, har grønlænderne selv med det årlige danske bloktilskud på 3,6 milliarder kroner snarere udsigt til en mere klemt økonomi end til mere økonomisk råderum. Den danske stat har gjort grønlænderne den tjeneste at fastfryse bloktilskuddet på det nuværende niveau, hvilket indebærer, at Grønland selv skal skaffe indtægterne til blandt andet stigende sociale udgifter. Det er en øvelse i økonomisk ansvarlighed, som grønlænderne skal beherske, hvis de skal gøre sig håb om at blive økonomisk selvstændige.

Læs ’Til gavn for Grønland’-rapporten

Til sidst i lederen bliver der sendt følgende hilsen til Grønland fra Berlingske:

- Grønlænderne koster i dag rundt regnet 70.000 skattefrie kroner i tilskud pr. indbygger, ung som gammel. En familie på fire koster danske skatteborgere små 300.000 kroner. Grønland er en påskønnet og vigtig del af rigsfællesskabet. Men det beløb må gerne blive mindre.

Læs hele lederen her

Læs alle artikler om rapporten 'Til gavn for Grønland’

Powered by Labrador CMS