’Til gavn for Grønland’

Læs ’Til gavn for Grønland’-rapporten

Der er mange reaktioner på den nye rapport om Grønlands naturressourcer og økonomi

Udvalget bag ’Til gavn for Grønland’-rapporten består af 13 forskere fra 9 universiteter
Offentliggjort

Det vælter ind med kommentarer her på hjemmesiden i forbindelse med fredagens offentliggørelse af rapporten ’Til gavn for Grønland’ udarbejdet af ’Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer’.

I rapporten konstaterer et bredt funderet forskerudvalg, at minedrift og olieboringer ikke bliver den hurtige genvej til økonomisk uafhængighed af Danmark, som mange grønlandske politikere har udtrykt håb om.

Men et begrænset antal råstofprojekter i et begrænset antal år og i afgrænsede zoner vil give Grønland størst muligt samfundsnytte af undergrunden, fremgår det af rapporten. Samtidig skal pengene i en fond til fremtiden - og bloktilskuddet vil der stadig være behov for.

Her kan du læse hele ’Til gavn for Grønland’-rapporten (dansk version)

Her kan du læse hele ’Til gavn for Grønland’-rapporten (grønlandsk version)

Her kan du læse mere om udvalget og kommissoriet for arbejdet

Læs udvalgets baggrundspapirer, som rapporten bygger på

Rapporten kort:

  • Rapporten bygger på eksisterende viden på en række videnskabelige felter.
  • I alt har udvalget produceret 10 baggrundspapirer inden for temaerne geologi, miljøeffekter,historiske erfaringer, internationale erfaringer, Asien, juridiske forhold, geopolitik, samfundseffekter, erhvervseffekter og økonomi. Baggrundspapirerne fylder i alt omkring 450 sider og udgør i al væsentlighed rapportens fundament.
  • Rapporten opstiller 5 scenarier for Grønlands fremtidige udvikling: Status quo, Grønland som råstofnation, Opbygning af en Råstoffond, En flerstrenget strategi samt Selvstændighed.
  • Scenarierne viser, at en satsning på et begrænset antal miner i et begrænset tidsrum og i afgrænsede zoner vil kunne give en både økonomisk, kulturel og miljømæssigt bæredygtig udvikling i Grønland.
  • En væsentlig forudsætning er, at en råstoffond snarest opbygges.
  • Rapporten indeholder desuden 21 punkter, som udvalget mener, der bør rettes særlig opmærksomhed imod.

Du kan læse mere om rapporten i fredagens udgave af Sermitsiaq, hvor forskergruppens formand, professor Minik Rosing fra Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik har skrevet en kronik. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS