Torsdag, april 20, 2017 - 08:33

Alternativet inviterer til forsvarspolitik-mik i dag

Alternativet inviterer til debat om forsvarspolitik
Foto: Polfoto
Et lidt alternativt politisk møde finder sted i Katuaq i dag, når det politiske parti Alternativet inviterer til forsvarspolitik-mik
 

Er du politisk interesseret og vil du gerne komme med politiske indspark omkring forsvarspolitik? 

Alternativet og IA vil diskutere forsvar med befolkningen

Så læg vejen forbi Katuaq senere i dag. Her inviterer det politiske parti Alternativet nemlig til forsvarspolitik-mik, hvor freds- og forsvarspolitiken for hele rigsfællesskabet bliver taget op. 

Håb og holdninger skal afspejles

- Der er så stærkt et fokus på Grønland og Arktis, så derfor vil vi gerne starte med at invitere og involvere de grønlandske borgere i at udforme vores forsvarspolitik for hele rigsfællesskabet. Det er jeres håb og holdninger, der skal afspejles i vores politik når vi går til de politiske forhandlinger og fornyelsen af forsvarsforliget i Folketinget til efteråret, siger Alternativets forsvarsordfører, René Gade. 

Program

Programmet for den politiske eftermiddag ser sådan ud: 

  • Velkommen og introduktion til Alternativets værdier, debatdogmer og måder at udvikle politik på v. mødeleder Marianne Victor Hansen og Alternativets forsvarspolitiske ordfører René Gade sender sin hilsen.
  • Fagligt oplæg af Rasmus Leander Nielsen, Adjunkt v/ Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik Ilisimatusarfik / Grønlands Universitet.
  • Faglige oplæg om forsvarsmæssige udfordringer og civile opgaver i Grønland i dag v. Nils Westergaard, Arktisk Kommando og Bjørn Tegner Bay, Politimester v. Grønlands Politi.

Efter de faglige oplæg vil alle fremmødte under kreative former få mulighed for at debattere og komme med ideer til Alternativets forsvarspolitik.

Arrangementen foregår fra 16.30 til 19.00 i by-orkestersalen i Katuaq. 

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit