ny naalakkersuisoq

Aleqa: Derfor blev D fyret

Demokraternes kritik af Naalakkersuisut var årsag til det afbrudte valgtekniske samarbejde med Siumut

Det er Siumuts og Atassuts grupper i Inatsisartut, der ønskede samarbejdet med Demokraterne afbrudt, siger Aleqa Hammond
Offentliggjort

Demokraterne blev mandag fyret fra det valgtekniske samarbejde med Siumut. Samarbejdet, der blev indgået i november 2013, har ellers givet Demokraterne vigtige udvalgsposter, som de nu har mistet. Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut afbrød samarbejdet med Demokraterne på grund af kritik fra Demokraternes side.

Læs: Jens B.: Siumut viser igen utroværdighed

Formanden for Demokraterne Jens B. Frederiksen mener, at Siumut har et troværdighedsproblem. Han henviser til, at det valgtekniske samarbejde skulle gælde for resten af valgperioden.

Læs: Siumut har fyret Demokraterne

Høflighed
- Det var hele Siumuts og Atassuts grupper i Inatsisartut, der ønskede, at samarbejdet med Demokraterne skulle afbrydes, forklarer Aleqa Hammond til Sermitsiaq.AG.

Demokraterne har ved indgåelsen af aftalen med Siumut i november understreget, at de ikke blev en del koalitionen, og at Demokraterne vil kritisere koalitionen, hvis de finder det nødvendigt.

- Koalitionen har vist høflighed ved at invitere Demokraterne til et valgteknisk samarbejde. Vi mener, at den venlighed til tider ikke har været gensidig. Det er ikke personlig ment, men koalitionspartierne mener, at Demokraterne har ageret på en måde, man ikke betragter som samarbejdsvilligt, siger Aleqa Hammond.

Powered by Labrador CMS