fiskeri

3.500 tons torsk til Grønland i Barentshavet

Grønland kan i 2016 fiske torsk, kuller og sej i norsk farvand

Norge og Grønland har siden 1992 haft en aftale om fiskeri i modpartens farvande. Aftalen omfatter blandt andet fiskeri efter torsk

Grønland kan fortsat fiske 3.500 tons torsk i Barentshavet samt 900 tons kuller og 700 tons sej.

Det står klart, efter at Selvstyret og Norge har indgået en aftale om fiskeri i modpartens farvande i 2016.

200 tons brosme
Det norske fiskeri efter hellefisk og helleflynder i Østgrønland er som følge af aftalen mindsket med henholdsvis 100 tons og 60 tons. Til gengæld har nordmændene fået tildelt en kvote på 200 tons brosme, også i Østgrønland, oplyser Selvstyret.

Aftalen om fiskeriet i 2016 baserer sig på en fiskeriaftale mellem Grønland og Norge fra 1992.

Sidste forhandling
Forhandlingerne om fiskerirelationerne blev gennemført på embedsmandsplan den 7. - 8. december i København.

Med den nye aftale har Selvstyret afsluttet de årlige forhandlinger med lande, som Grønland normalt udveksler gensidige fiskerirettigheder med.

Læs også: Færre fisk til Grønland i Norge

Powered by Labrador CMS