3.8 mio ser med
Youtuber laver bikinifotos i Grønland
Letpåklædt australsk model har lagt populære videos optaget i Grønland på nettet.
Den australske model, vlogger, youtuber og TV-vært, blandt andet, Sorelle Amore, har den seneste tid lagt video fra hendes ophold i blandt andet Ilulissat på nettet.
Her kan man blandt andet se hende lave et bikini-billede til hendes allerede berømte bikiniserie – Bikini in the snow. Ligesom man kan følge hende i cockpitten på en rejse med Air Greenland.
Den unge kvinde indledte sin karriere som youtuber i august i år, og allerede nu har over 3,8 millioner set hendes videokanal.
I går lagde hun sin sidste video fra Grønland ”This is what ended it all in Greenland?!” på youtube. 85.000 abonnerer på kanalen, og i dag havde over 5000 set hendes afskedshilsen.
- Tak, jeg er så taknemmelig, siger Sorelle Amore i slutningen, hvorefter hun henviser til Visit Greenland.
- Visit Greenland be a pioneer, griner den unge australier.
Amores første video fra Grønland, I'M MOVING TO GREENLAND!, er der indtil videre over 20.000, der har klikket ind på.
Den 11. december lavede Sorelle Amore optagelsen "My Dangerous Bikini in the Snow Photo in Greenland". Den har indtil nu fået over 13.000 visninger.