X Factor søger grønlandske bands

Underholdningsprogrammet X Factor leder efter bands, der kan repræsentere Grønland i den kommende sæson.

Castingen til en ny sæson af underholdningsprogrammet X Factor er i fuld gang.

I et opslag på Facebook skriver det Grønlandske Hus i Aarhus, at X Factor leder efter bands, som kan repræsentere Grønland.

Caster på programmet Lotte Refner oplyser til Sermitsiaq.AG, at man gerne vil gøre grønlændere opmærksomme på, at de også er velkomne:

Sjældne grønlandske ansøgere

- Det sker meget sjældent, at grønlændere søger.

- Og vi har altid ansøgere fra Færøerne og Island og synes selvfølgelig også, at Grønland skal vide, at de er velkomne, skriver Lotte Refner, caster ved Blu, der står for castingen til TV2-programmet.

Man skal dog helst bo i Danmark, hvis man skal til casting, fremgår det af opslaget fra Det Grønlandske Hus.

Powered by Labrador CMS