WWF: Kultur og dyreliv som julekalender

Verdensnaturfonden WWF har produceret en underholdende og informativ julekalender i 16 afsnit, som hver dag i december giver elever ny viden og oplæg til debat om Grønlands natur og kultur i børnehøjde.

Mille Gori fra børneprogrammet DR Ramasjang har sammen med WWF Verdensnaturfonden lavet en julekalender om den vilde natur i Grønland.

Det skriver WWF i Grønland i sin Facebook-side.

'På eventyr i vilde Grønland - med Mille Gori' er titlen på julekalenderen.

Ny viden og oplæg til debat

- Hvert afsnit er 6-8 minutter langt og er lavet så det kan bruges i Folkeskolens 1.- 5. klasse. Men afsnittene kan også ses som natur-julehygge derhjemme, fremgår det.

Julekalenderen er en underholdende og informativ julekalender i 16 afsnit, som hver dag i december giver elever ny viden og oplæg til debat om Grønlands natur og kultur.

- Bliv klogere på landets unikke natur, kultur og dyreliv - i en tid med klimaforandringer og naturkrise, lyder det.

Powered by Labrador CMS