WWF: Hvad vil Grønland med nationalparken?
Efter Grønland har afmeldt nationalparken fra et UNESCO-program, opfordrer Verdensnaturfonden til, at man får sat klare mål op for forvaltningen af nationalparken
Sidste uge meddelte Naalakkersuisut, at man har afmeldt nationalparken i Nordøstgrønland fra UNESCOs biosfæreprogram 'Man and Biosphere'. Nationalparken passer ikke længere ind i programmet og det kan ikke leve op til kriterierne.
Hos Verdensnaturfonden, WWF er man ikke udelt begejstret for beslutningen, men fastslår at det vigtigste er, hvad der sker med nationalparken.
- Overordnet set er det ærgerligt, at man melder nationalparken ud af UNESCOs biosfæreprogram, da man med internationale aftaler har en ramme for forvaltningen af området, siger Mette Frost, seniorrådgiver Grønland og Arktis hos WWF.
Selvom Nationalparken nu bliver meldt ud af UNESCOs biosfæreprogram, så ændrer det intet på fredningen eller den beskyttelse der gælder for området. Og derfor mener WWF også, at udmeldelsen fra UNESCO-programmet ikke nødvendigvis udgør et problem.
- Når det er sagt, så hilser vi det velkomment, at naalakkersuisoq melder ud, at man fortsat vil beskytte området samt forvalte det bæredygtigt. Vi kan godt se, at nationalparken med sin størrelse og den manglende beboelse ikke passer så godt ind i biosfæreprogrammet, siger Mette Frost.
Nye krav
Når nationalparken ikke længere passer ind i biosfæreprogrammet, så skyldes det, at programmet i dag handler om samspillet mellem lokalbefolkningen og naturen. I 1995 underskrev parterne en aftale kaldet Sevilla-aftalen, hvor kravet om, at der skal bo mennesker i området blev skrevet ind. Siden er kriterierne løbende blevet udviklet, så lokalbefolkningen også aktivt skal engagere sig i forvaltningen af området.
- Kriterierne for at være med i UNESCOs biosfæreprogram er løbende blevet strammet. I 1995 indførte man et kriterie om, at der skal være en lokalbefolkning i området. Efterfølgende har man lagt stadig større vægt på, at lokalbefolkningen aktivt skal arbejde med projekter - især med henblik på at realisere FN's bæredygtighedsmål, forklarer Mette Skarregaard Pedersen, departementschef i departementet for miljø og natur.
- Disse kriterier kan nationalparken ikke leve op til, og dermed er det ikke længere muligt, at den er med i biosfæreprogrammet.
Grønland er ikke det eneste land, der har afmeldt et område fra biosfæreprogrammet. Hele 45 områder er blevet afmeldt. Et af dem er et område i det nordøstlige Svalbard, hvor baggrunden er den samme som i Grønland: Der bor ingen mennesker i området.
Langsomt arbejde med strategi
Fra WWF lyder meldingen derfor også, at det vigtigste er at finde ud af, hvilke mål man har for nationalparken.
- Det afgørende spørgsmål os, er imidlertid, at Naalakkersuisut svarer på, hvad Grønland vil med nationalparken. Det afgørende er ikke hvad man kalder nationalparken, men hvilken mål man har med fredningen og hvordan man forvalter området, siger Mette Frost.
- Nationalparken er en unik gave. Det er verdens største nationalpark og alene dens størrelse gør den enestående. Nationalparken har også en turismeværdi på grund af dens størrelse.
Helt tilbage i 2010 fik Inatsisartut en status for arbejdet med en strategi for nationalparken. Arbejdet blev sat i gang i 2001. Et af målene i udkastet er at indføre en gradueret beskyttelse, så nogle områder beskyttes strengere. Herefter hørte man i lang tid intet om strategien. I juni sidste år blev et forslag til en ny bekendtgørelse for nationalparken så sendt i høring hos interessenter.
- Vi opfordrer derfor til, at man får færdiggjort den strategi for nationalparken, som der allerede tilbage i 2010 var udarbejdet et udkast til, og hvor udkast til en ny bekendtgørelse sidse år var sendt i høring, siger Mette Frost.
Fokus på sårbare områder
Fra departementet for natur og miljø lyder meldingen, at man er i fuld gang med at gøre arbejdet færdigt.
- Efter en høring sidste år, er vi nu ved at udarbejde et endeligt forslag til en ny bekendtgørelse for nationalparken. Der er i den forbindelse blandt andet fokus på at udpege indenfor nationalparken, som kræver særlig beskyttelse. Det vil både være naturværdier og kulturminder.
- Formålet med bekendtgørelsen er jo netop at tilstræbe størst mulig beskyttelse af landskab, planter, dyr, fortidsminder og andre kulturlevn i nationalparken, samtidig med at der sikres mulighed for forskning og adgang for offentligheden på bedst mulig vis, siger departementschef Mette Skarregaard Pedersen.
Hos WWF hilser man planerne om en zoneinddeling velkommen.
- Det er godt, at man i udkastet arbejder med en zoneindeling for nationalparken. På den måde kan man beskytte særligt sårbare områder. Man vil kunne styre udviklingen, så man kan regulere hvordan råstofaktiviteterne og turisme skal foregå, siger Mette Frost.