klimaforandringer

WWF og National Geographic samarbejder om Last Ice Area

WWF og National Geographic Society indleder nu et partnerskab for at skabe global opmærksomhed om et af de vigtigste områder i Arktis, Last Ice Area, på dansk kendt som ’Den sidste is'

Foto af Last Ice Area

Last Ice Area er området nord for Canadas arktiske øer og Nordvestgrønland, hvor sommerhavisen ifølge ismodeller vil modstå klimaforandringerne i længst tid.

Siden satellitovervågningen begyndte, er sommerhavisen svundet ind med cirka 12 procent pr. årti. Hvis den udvikling fortsætter, vil sommerhavisen muligvis forsvinde fuldstændig i løbet af en generation.

Research
I løbet af de sidste fire år har WWF investeret ressourcer i Last Ice Area ved at støtte research, indhente viden fra inuitbefolkningen i området og engageret lokal-, regional- og landspolitikere for at finde ud, hvordan man bedst kan forvalte denne vitale del af Arktis i fremtiden.

- Last Ice Area er i global sammenhæng et vigtigt område. Dyr som narhval, hvalros og isbjørn er afhængige af havis for at finde hvile, mad og formere sig, siger Clive Tesar, talsmand for WWF, i en pressemeddelelse.

- Sommerhavisen og vandet under den er også hjem for et bredt spektrum af mindre dyr og planter, der er med til at sikre de større dyrs overlevelse. Dyr, der er en vigtig del af inuits livsgrundlag og kultur, siger han videre.

Qaanaaq
National Geographics projekt ’Pristine Seas’, der ledes af National Geographics opdagelsesrejsende Dr. Enric Sala, vil nu sammen med WWF skabe opmærksomhed om de trusler, der er mod sommerhavisen og dokumentere, hvordan inuitkulturen er vokset ud af områdets særegenhed og dets ekstraordinære dyreliv.

På en ekspedition til Qaanaaq har holdet bag ’Pristine Seas’ filmet områdets dyreliv og inuits hverdag og traditioner, mens der også er blevet optaget lokale synspunkter om det forandrende miljø.

Baffin Island
Holdet bag Pristine Seas har også gennemført en anden ekspedition til Baffin Island i det nordlige Canada.

- Vi kom helt tæt på det arktiske dyreliv og filmede dyrene, som de aldrig er blevet filmet før. Samtidig har vi filmet inuits traditionelle fangstmetoder, siger Enric Sala.

- Men som havisen trækker sig tilbage, vil det vi så formentlig forandre sig. Vi vil undersøge disse ændringer nærmere og se på, hvordan de påvirker befolkningen og det miljø, som de er afhængige af, siger han videre.

Læs også: GU-elev så 11 isbjørne på én dag

Powered by Labrador CMS