servicekontrakter

Wæver raser over servicekontrakter: Dyre lappeløsninger

I et åbent brev til Naalakkersuisut udtrykker borgmester Jørgen Wæver Johansen (S) sin skuffelse over tillægsaftalerne til servicekontrakterne

Jørgen Wæver Johansen, borgmester, Kommune Kujalleq, Nationaldag, 2015
Borgmester i Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen (S), er skuffet over løsningen af servicekontrakterne
Offentliggjort

Selvom teksten foreligger i skreven form, så kan man tydeligt fornemme afsenderens frustration, da linjerne blev forfattet.

Borgmester i Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen (S) er godt gammeldags sur over, at Naalakkersuisut har valgt at at fastholde de indgåede serviceaftaler, men forbedre dem ved hjælp af tillægsaftaler.

LÆS: Servicekontrakter er blevet dyrere end før

- Det er med skuffelse, at jeg nu på vegne af Kommune Kujalleq må erkende, at Naalakkersuisut har besluttet sig endeligt for at prioritere lappeløsninger til den kritisable servicekontrakt fremfor en annullering af kontrakten, skriver han i et åbent brev til Naalakkersuisut.

LÆS: 22 millioner ekstra til servicekontrakterne

Dyr løsning
I borgmesterens øjne er der ikke blot tale om en lappeløsning, men oven i købet om en dyr en af slagsen. Over servicekontraktens gyldighedsperiode bliver regningen på 87 millioner kroner ekstra i forhold til de indgåede kontrakter.

LÆS: Fire forbedringer på servicekontraktruterne

- Vi må ... konstatere, at det tidligere medlem af Naalakkersuisuts manglende vilje til at forstå konsekvenserne af den rådgivning han valgte at følge, og finansudvalgets ... fejlagtige insisteren på, at rammebeløbet skulle overholdes, nu har resulteret i at samfundet må bøde med en ekstrabetaling på 87 millioner kroner, skriver Jørgen Wæver Johansen videre og understreger sin pointe med tre udråbstegn.

Demonstration på tirsdag mod den nye servicekontrakt

Han opfordrer Naalakkersuisut til at sikre at sikre, at transporten bliver gennemført med den fornødne sikkerhed og med sikring mod økonomiske tab.

I linket til højre kan du læse borgmesterens åbne brev

Powered by Labrador CMS