servicekontrakter
Wæver holder borgermøder om den nye trafikstruktur
Kommune Kujalleqs borgmester, der selv er blandt kritikerne af den nye servicekontrakt, går i dialog med borgerne
Kommune Kujalleqs borgmester, Jørgen Wæver Johansen, skal i de nærmeste dage afholde dialogmøder om trafikstrukturen med borgerne i Qaqortoq og i Nanortalik.
Og senere er det også målet at holde møde med borgerne i Narsaq.
Omstridt aftale
Emnet for møderne er Selvstyrets nye servicekontrakt på trafikområdet i regionen. Aftalen, der træder i kraft til nytår, er særdeles omstridt af flere årsager.
Læs: Passagerer skal både med fly og båd
Med skib
Dels betyder den nye trafikaftale et øget fokus på skibstrafik, kombineret med fortsat helikoptertrafik. Dels er passagererne ikke længere sikret betalt overnatning og forplejning i tilfælde af, at de strander i tilfælde af dårligt vejr og ikke når deres videre forbindelse.
Årsagen er, at der fra nytår vil være to selskaber - rederiet Disko Line og Air Greenland, som betjener passagererne i regionen, hvor Air Greenland i dag er ene om opgaven.
Se billeder: Historisk stor demonstration i Qaqortoq
Ikke inddraget
Borgmesteren er selv blandt kritikerne af Selvstyrets nye aftale på området og har påpeget det uacceptable i ændringerne, lige som han har understreget, at kommunen ikke har været inddraget i processen om den nye trafikstruktur.
Læs: Kommune Kujalleq dumper servicekontrakt
Mødedatoer
- Mødet i Qaqortoq finder sted mandag den 17. oktober klokken 19.00 - 21.30 i forsamlingshuset i byen.
- Mødet i Nanortalik finder sted tirsdag den 18. oktober klokken 19.00 - 21.30 i forsamlingshuset Qujanartip Illua