VVM-rapport: Ufærdigt materiale

En aktindsigt har afsløret huller i de foreliggende oplysninger i VVM-udkastet indleveret af mineselskabet Greenland Minerals Ltd. for projektet i Kuannersuit. I Råstofstyrelen bekræfter styrelseschef, at der er tale om et ufærdigt materiale.

Offentliggjort

I sidste uges avis kunne vi fortælle, hvordan professor i geologi Josef Lueger, der er tilknyttet instituttet InGeo i Østrig, ud fra en aktindsigt i den foreløbige VVM-redegørelse, har givet udtryk for, at projektets miljørisici ikke kan vurderes ud fra de foreliggende oplysninger.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Med andre ord mente han, at der fortsat var ubesvarede spørgsmål og huller i de informationer, som selskabet GML har tilvejebragt til Miljøstyrelsen for Råstoffer.

Opbevaring af tailings et vigtigt emne

I Miljøstyrelsen for Råstoffer påpeger styrelseschef Najaaraq Demantoort, at det er vigtigt, at være opmærksom på, at der ikke foreligger en færdig VVM-redegørelse på nuværende tidspunkt.

– Hvis professoren har fået forelagt et materiale, er der tale om et ufærdigt materiale, som muligvis er taget ud af en sammenhæng. Vedrørende dine spørgsmål til tailingsdepot og dæmningsstrukturerne
kan vi generelt oplyse, som vi også beskrev i en tidligere pressemeddelelse, og som vi generelt beskriver på vores hjemmeside, at
vi efterspørger nødvendige oplysninger hos selskaberne i en VVM-proces, herunder GM. Miljøforhold i forbindelse med opbevaring af tailings er selvfølgelig et vigtigt emne, som generelt er fremhævet i Naalakkersuisuts retningslinjer, og som konkret er blevet fremhævet i forbindelse med Kvanefjeldsprojektet fra dets begyndelse, siger hun til Sermitsiaq.

Hos miljøorganisationen NOAH undrer undrer Niels Henrik Hooge sig fortsat over, at grundlæggende og fundamentale forhold ikke er med efter fire år og tre VVM-materialeudkast.

– Senest har der været en række frygtelige dæmningsbrud i miner blandt andet i Brasilien, der har kostet mange dødsfald og alvorlige miljøproblemer. Så det er jo ikke bagateller vi taler om, når vi efterspørger en plan eller beskrivelse af dæmningsstrukturerne i Taseq-søen, som er helt afgørende for, at der ikke sker en ulykke med mennesker og miljø, siger Niels Henrik Hooge, der heller ikke kan forstå, hvorfor Geus ikke er involveret i processen omkring jordskælvsrisikoen ved Kuannersuit.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq, hvor du også kan læse, hvem det er, der er skeptisk overfor udvinding af uranholdige mineraler i Kuannersuit. Avisen kan fås gennem linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS