Gå til hovedindhold

Vulkanudbrud tiltrækker mange islændinge

Geldingadalsgos-vulkanen i Island er stadig et lille udbrud. Og da området ikke er lukket, har hundreder islændinge været der for at opleve vulkanen.

Der er nogle tegn på, at lavastrømmen af Geldingadalsgos-vulkanen er steget lidt over natten, men det er stadig et lille udbrud.

Det skriver det islandske medie Ruv.is på sin hjemmeside søndag.

- Mange hundrede mennesker har hidtil besøgt vulkanen, da området ikke er lukket. Men myndighederne opfordrer til forsigtighed, skriver det islandske medie. Det vurderes, at der var op til tusind mennesker i området lørdag aften.

Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson var også på stedet søndag for at se vulkanen.

Vulkanen gik i udbrud fredag, og udgør ikke umiddelbart en fare for de lokale indbyggere. Den ligger omkring 30 kilometer fra Islands hovedstad, Reykjavik

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER