Vulkan-valfart bekymrer myndigheder

De mange turister som på nærmeste hold vil opleve det islandske vulkanudbrud, bekymrer myndighederne, der mandag måtte lukke for adgangen til området, hvor vulkanudbruddet finder sted.

Gas-udviklingen kan bringe nysgerrige i fare, oplyser de islandske myndigheder.

Der er fare for, at der pludselig åbner sig et nyt udbrud nær krateret, som kan bringe nysgerrige vulkan-interesserede i fare, oplyser de islandske myndigheder, som i weekenden oplevede, at rigtig mange ville ud og på tætteste hold opleve vulkanen på Reykjanes-halvøen ikke langt fra landets hovedstad Reykjavik.

Ud over et pludseligt ”udbrudssprængning”, som man oplevede tilbage i 2010, da Fimmvörðuháls var i udbrud, så kan lavastrømmene også ændre retning, og der kan opstå nye revner i nærheden af udbruddet, og usynlige, giftige gasser kan være direkte dødelige, skriver det islandske medie Iceland Review.

Vandrere var uforberedte

- Flere vandrere var uforberedte på de vanskelige forhold på vej til udbruddet, og mange løb ind i problemer på vej tilbage i løbet af natten, skriver Iceland Review.

En særlig omstændighed, hvor vinden har lagt sig, kan være særlig farlig for nysgerrige, da de giftige gasser ikke spredes så let, bliver det nævnt.

Powered by Labrador CMS