Vrede fiskere giver politikere tørt på

Op mod 250 mennesker har vist deres utilfredshed over indhandlingsprisen på torsk, og beskylder politikerne for løftebrud under en demonstration onsdag eftermiddag.

Omkring 200 mennesker er samlet sammen ved forsamlingshuset i Nuuk for at gå sammen i optog og vise deres utilfredshed om dårlige indhandlingspriser for fiskere. - Kassaaluk Kristensen

Offentliggjort

Vejret er mildt, med let brise og plusgrader i Nuuk klokken 12.30.

Enten har fiskerne helt afholdt sig fra at sejle ud for at fiske, eller også er fiskere og fangere vendt hurtigt hjem efter en kort periode på havet, for op mod 200 mennesker har samlet sig udenfor forsamlingshuset for at gå turen sammen mod Inatsisartuts bygning i Nuuk.

Fiskerne og fangerne med overalls og gummistøvler, samt andre støtter, KNAPK’s afdeling i Nuuk og fritidsfiskernes forening er samlet udenfor forsamlingshuset i KNAPK's landsdækkende demonstration, for at vise deres utilfredshed af lave torskepriser. Demonstrationen i Nuuk starter med et optog klokken 12.45.

KNAPK oplyser til Sermitsiaq.AG, at der er meldinger om demonstrationer i 14 ud af 70 KNAPK’s afdelinger i Grønland, og Grønlands Politi har meldt på Facebook, at politiet vil være til stede ved begivenhederne for at sikre ro og orden.

Valgflæsk er gået i fisk

- Vi er træt af at blive snydt!

- Aldrig har vi set en tilstand som denne, hvor vores levevilkår bliver dårligere og dårligere!

Flere slagord bliver råbt, mens demonstranter råber med under optoget fra forsamlingshuset mod Inatsisartut-bygning. Flere demonstranterne kommer til undervejs, mens politiet følger med og genner med forbikørende biler.

I anledning af demonstrationen er en del af vejen H.J. Rinksvej blevet afspærret af politiet, så demonstranterne har bedre plads ved deres endestation. Præcis klokken 13.00 indtager flere hundrede mennesker, mænd, kvinder og børn pladsen mellem Selvstyretårnet og Inatsisartut, hvor medlemmer af Naalakkersuisut og Inatsisartut står klar for at modtage og høre demonstrationens budskaber.

Et af postulaterne under demonstrationen er, at velsmagende valgflæsk ender i tør tavshed fra politikernes side.

- Ved hver valgkamp får vi løfter om, at fiske- og skalddyrpriser skal stige, men virkeligheden er en anden, når I sætter jer ned i varmen! Lyder beskyldningerne.

Se hvor mange vi er

I sin tale understreger formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen, at det store opbud af demonstranter, ikke kun i Nuuk men i hele landet, viser for stor en utilfredshed, der er blandt befolkningen omkring indhandlingspriser.

Senest har KNAPK revset Naalakkersuisut for ikke at slå til, mens Royal Greenland sænker kilopriserne for torsk.

- Det alt for dårlige priser går i sidste ende ud over familiernes indkomst og levevilkår. En kilopris på lidt over fem kroner er langt fra nok til regninger og leveomkostninger, siger Nikkulaat Jeremiassen til politikerne.

Mens politikerne må stå og lytte til demonstranterne budskaber, bliver flere skældsord om løftebrud, manglende interesse for folket og svigt af Grønlands vigtigste erhverv smidt mod dem fra deltagerne.

- Vi har op til flere gange budt ind til dialog med det ansvarlige naalakkersuisoq, men vores ønske om dialog er ikke blevet mødt endnu, ej heller resulteret i mulige løsninger. Nu ser I, hvor stor en opbakning der er i vores budskab og kritik, jeg vil minde om, at vi i KNAPK er åben for dialog, for at skabe bedre priser og bedre levevilkår for fiskere og fangere, siger formanden for KNAPK Nikkulaat Jeremiassen under sin tale.

Demonstrationen afsluttes med en tale fra Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Kim Kielsen og Inatsisartutmedlemmer, og slutter klokken 14.00.

Powered by Labrador CMS