Vrede over afgifter: Nok er nok

Mere end 500 personer har allerede vist interesse for at deltage i en demonstration mod de nye afgifter på tobak, alkohol og slik, som Naalakkersuisut med støtte fra Demokraterne hasteindførte med virkning fra natten til i dag.

Øl er blandt de drikkevarer, som kommer til at koste mere med de nye afgifter.

Det bliver den almindelige borger, der nyder slik, vin, øl og cigaretter, som skal sikre, at Finansloven for 2020 kommer i plus. Det har skabt stor utilfredshed og en demonstration mod afgiftsforhøjelserne vil blive gennemført i morgen onsdag klokken 16.30 i Nuuk.

Under et døgn efter at Paninnguaq Falck-Petersen, Avaaraq Olsen og Pipaluk Lynge Rasmussen anmeldte planen om at gennemføre en demonstration har mere end 500 personer på Facebook tilkendegivet, at de vil deltage i demonstrationen.

Hovsa-løsning

- De ændrede loven fra den ene dag til den anden da det gjaldt alkohol og hovsa løsning på finansloven, uden at ændre forholdene for de ældre og børn. Det er SLUT med en hovsa regering! Vi laver en demonstration. De lovede guld og grønne skove!, skriver de tre arrangører bag demonstrationen.

De oplyser, at demonstrationen er godkendt af politiet og håber, at begivenheden bliver gennemført på en ordentlig måde, uanset hvor frustrerende de nye afgifter er.

Demonstrationen starter ved Amisut på gågaden, og herefter bevæge sig ned til Selvstyret i Nuuks bymidte.

Læs om demonstrationen her på Facebook.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS