- Vores musikbranche bløder

Musikere og udgivere mister hver dag indtægter, fordi lovgivningen ikke følger med, mener Atassuts Steen Lynge

Musikerne og udgiverne mister hver dag indtægter, fordi lovgivningen ikke følger med, mener Atassuts Steen Lynge. Arkivfoto: Leiff Josefsen

- Udgivelse af musik er en underskudsgivende virksomhed, fordi salget af cd’er er faldet drastisk gennem de sidste år. Det kan ikke længere betale sig at udgive musik på cd.

Sådan konkluderer Steen Lynge fra Atassut Nuuk.

Han har sendt netredaktionen dette debatindlæg, som vi bringer i fuld længde:

”Grønland en et af det få steder i verden, der teknisk set er mest udviklingsparat i forhold til andre lande. Dette skyldes, at befolkningsgrundlaget er så lille, og derfor udbreder ny teknologiudvikling sig hurtigt. Dette er sket inden for musikbranchen i Grønland.

I dag kan det ikke længere betale sig at udgive musik i form af cd’er, fordi udviklingen har indhentet teknologien, fordi de fleste kan kopiere andres musik enten via mobiltelefon eller via computeren.

Derfor er det vigtigt, at lovgivningen bliver tilpasset sådan, at man kan finde andre veje at udgive grønlandsk musik på, så det igen kan betale sig for musikere og pladebranchen at indspille og udgive musik. Samtidig bør man tilpasse musikbranchens muligheder til den eksisterende teknologi.

Styrk grønlandsk kultur via musikken
Musik og udgivelse af bøger er det mest effektive måder at styrke og udvikle sproget grønlandsk. Naalakkersuisut bør i stedet for at lave uhensigtsmæssige love som ændringen af sprogloven lave love, der giver musikbranchen mulighed for at udgive musik via Tele Greenland.

I dag bliver musikernes og pladeudgivernes rettigheder ikke respekteret og tilsidesat hver dag. Musikerne og udgiverne mister hver dag indtægter, fordi lovgivningen ikke følger med.

Naalakkersuisut bør prioritere musikbranchen højere og løse det problemer, som den teknologiske udvikling har medført. Ved at tilpasse loven ville man give musikerne og pladeudgiverne deres beskyttelse tilbage, samtidig med at det igen vil kunne betale sig at lave musik. Brugerne af musik vil hermed få bedre mulighed for at bruge og købe mere grønlandsk musik, end det er tilfældet i dag”, skriver Steen Lynge.

Er du enig med Steen Lynge? Eller hvordan ser du tingene?

Powered by Labrador CMS