Vores hvaler tiltrækker stor int. interesse
Naturinstitutet er begejstret for international medieinteresse for hvalforskning her i Grønland
Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut oplyser, at forskere fra Grønland, Danmark og Skotland har kastet lys over pukkelhvalers adfærd under deres fødesøgning i havets dyb.
Forskerne har sat dykkemålere med sugekopper på hvalerne, og resultaterne har skabt stor opmærksomhed i verdensomspændende medier som Discovery Channel, National Geographic og en række danske medier.
- Måske har vi fået så stor opmærksomhed, fordi hvalerne er fascinerende for alle, og studiet er en kobling mellem ny teknologi og biologi, fortæller seniorforsker Malene J. Simon fra Pinngortitaleriffik.
- Der er også fokus på Grønland på grund af klimaændringen, og mange vil gerne vide, hvad der kommer til at ske med hvalerne i fremtiden. Herudover blev studiet publiceret i et godt tidsskrift og giver en ny indsigt i, hvad der foregår undervand hos et af de største dyr i Grønland.
Resultaterne fra pukkelhvalsforskningen er i dag blevet offentliggjort i det engelske videnskabelige tidsskrift 'The journal of Experimental Biology'.
Fantastiske egenskaber
Malene J. Simon beskriver sammen med professor ved Aarhus Universitet Peter T. Madsen og professor fra University of St Andrews Mark Johnson hvalernes koreografi, når de jager kril under vand i Godthåbsfjorden:
- Hvalerne accelererer til en hastighed på 3-4 m/s., hvorefter munden åbnes på vid gab, og hurtigt indtager hvalerne 30 tons vand fyldt med byttedyr i en stor elastisk mundpose, som går fra underkæben til navlen. Pukkelhvalen, med den fyldte mundpose, fortsætter med haleslagene for at opretholde en hastighed på 1 m/s. til trods for den øgende vandmodstand fra de store indtagne vandmængder, der skal accelereres.
- Når hvalen lukker munden, filtrerer den byttedyrene fra vandet, imens den glider fremad, indtil den igen påbegynder en ny mundfuld ved at accelerere med store kraftige haleslag. På denne måde filtrerer pukkelhvalerne næsten 1000 tons vand i timen. De nye oplysninger kan placeres ind i forskernes beregningsmodeller, der forudsiger, hvilke effekter hvalerne har i det arktiske økosystem, fortæller de.