Voksne med handicap koster Sermersooq 24 mio. kr. ekstra

Voksne med handicap kommer til at koste Kommuneqarfik Sermersooq langt mere end beregnet, og kommunalbestyrelsen er blevet bedt om at godkende en tillægsbevilling på 21 millioner kroner.

Der er i øjeblikket 41 voksne borgere med et handicap, der er anbragt på institutioner i Grønland, mens 45 er anbragt på en institution i Danmark, oplyser hovedstadskommunen.

- På baggrund af forbruget i årets første 7 måneder og antallet af anbragte borgere forventes forbruget på kontoen ved udgangen af 2019 at beløbe sig til 80,9 mio. kr. hvilket vil resultere i en budgetoverskridelse på 24,2 mio. kr. eller en forbrugsprocent på 142 %, står der i papirerne som kommunalpolitikerne har fået forelagt forud for kommunalbestyrelsesmødet den 8. oktober.

Urealistisk budget

Det oplyses desuden, at budgettet for anbringelser i Danmark ikke har været ”realistisk i forhold til de forventede udgifter”.

For at have penge nok på handicap-kontoen beder Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked om en tillægsbevilling på 21 millioner kroner, idet man har fundet andre 3,2 millioner kroner på andre konti.

Forvaltningen beder desuden om flere tillægsbevillinger, der samlet set løber op i 13,2 millioner kroner. De fordeler sig på følgende områder:

  • Øgede personaleudgifter til Uttoqqaat Illuat: 1,7 mio. kr.
  • Øgede personaleudgifter ved drift af Ippiarsuk: 9 mio. kr.
  • Øget personaleforbrug på grund af manglende leder i Afdelingen for Hjemmehjælp og Ældrekollektiver: 2,5 mio. kr.

Det eneste opløftende, som Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked oplyser, er, at den stærke økonomiske fremgang har medført, at færre har haft behov for offentlig hjælp. Derfor er man i stand til at budget-returnere 4 millioner kroner for 2019.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS