Vivian og Múte modtager Nersornaat i guld

Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede og tidligere formand for Inatsisartut, Vivian Motzfeldts politiske arbejde blev hædret torsdag.

En dag før efterårssamlingen begynder har formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) og tidligere formand for Inatsisartut, Vivian Motzfeldt (S) modtaget Inatsisartuts Nersornaat i guld.

Det skete ved en højtidelighed i Hans Egedes Hus torsdag den 23. september, hvor nuværende formand for Inatsisartut, Hans Enoksen holdt taler.

Hans Enoksen kalder Vivian Motzfeldt for engageret politiker, der fokuserer på unges vilkår:

- Vi kender dig, som en engageret politiker med stor interesse i de unge mennesker vilkår og ikke mindst uddannelsesområdet. Du går også gerne foran for at styrke ligestilling mellem kønnene i både politik og arbejdslivet, siger Hans Enoksen under overrækkelsen.

Vivian Motzfelt er tidligere formand for forfatningskommissionen og tidligere Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur og udenrigsanliggender.

Hun blev formand for Inatsisartut i 2018.

Mútes arbejde anerkendes

Også formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) har modtaget en Nersornaat i guld af formanden for Inatsisartut, Hans Enoksen.

Medaljen får han som en anerkendelse for sit engagerede politiske arbejde, som på kort tid har bragt ham til hvervet som formand for Naalakkersuisut.

- Når der tales om din politiske karriere, bemærkes der ofte som det første din unge alder – 34 år – og som gør første indtryk på kommentatorerne. Dette viser at du på kort tid og i din unge alder har opnået en meget flot politisk karriere, siger Hans Enoksen i sin tale til Múte B. Egede.

Kometkarriere

- Dit politiske levnedsforløb vidner om dit store engagement og ikke mindst dit gåpåmod i det politiske arbejde, som formandskabet har ønsket at anerkende ved denne tildeling af Nersornaat i guld.

Múte B. Egedes politiske karriere begyndte for alvor i 2015, hvor han blev valgt ind i Inatsisartut. Siden har han bestredet posten som Naalakkersuisoq for råstoffer, og valgt samt genvalgt som partiformand for sit parti Inuit Ataqatigiit.

Han blev formand for Naalakkersuisut den 23. april efter et valgsejr i Inatsisartutvalget.

Powered by Labrador CMS