Gå til hovedindhold

Vittus: Viljen til selvstændighed vil vokse i takt med udviklingen

Den store Future Greenland konference blev tirsdag morgen skudt i gang med et indlæg af Vittus Qujaukitsoq, der satte fokus på landets selvstændighedstrang.

- Man kan sammenligne os med et ungt menneske, der vil ud i den store verden uanset barndomshjemmets trygge rammer. I samme grad ønsker vi at skabe vor egen fremtid, fastslog naalakkersusisog for finanser Vittus Qujaukitsoq.

Han pointerede, at Grundloven sætter visse begrænsninger for at kunne agere selvstændigt og nævnte udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt spørgsmål om statsborgerskab.

Ligeværdigt grundlag

- Vi ønsker at forhandle med andre lande på et ligeværdigt grundlag og på egne vegne, fastslog Vittus Qujaukitsoq, som netop har fået nedsat en Forfatningskommission version 2.0.

Han understregede, at ønsket om selvstændighed ikke handlede om, at Grønland skulle isolere sig, og når Forfatningskommissionen om to år er færdig med sit arbejde er det op til Inatsisartut at beslutte, hvornår forfatningen skal sendes ud i en folkeafstemning.

- I sidste ende bliver det befolkningens beslutning, og vi skal være omhyggelige og tålmodige, understregede naalakkersuisoq for finanser.

Ekstra indsats

Han er overbevist om at man kan nå målet om økonomisk selvstændighed, hvilket vil kræve, ”at hver især må gøre en ekstra indsats”.

400 deltager i Future Greenland konferencen, som beslaglægger Katuaqs sale.
Jørgen Schultz-Nielsen

Han påpegede desuden, at det var vigtigt, at minoriteterne i samfundet bliver indtænkt i en kommende forfatning.

- Forfatningen skal samle os som et folk og sætte pris på mangfoldigheden og hinandens styrker, sagde Vittus Qujaukitsoq, der pointerede at forfatningsarbejdet blandt andet vil blive båret af værdidebatter og oplysningsarbejde.

Økonomisk vækst

Vittus Qujaukitsoq erkendte, at økonomisk vækst er bindende nødvendigt, hvis Grønland skal nå målet om selvstændighed.

- Missionen kan ikke ske fra det ene år til det andet. Det vil kræve et langt sejt træk, sagde Vittus Qujaukitsoq, men understregede:

- I takt med at landet udvikler sig vil viljen til selvstændighed vokse.

Læs hele sagen:

  1. Uafhængighed fra Danmark vil give afhængighed af USA
  2. Qallunaat Nunaat pisariaqartikkunnaarneqarpat USA pisariaqartinneqalissaaq
  3. Suleqatigiitta suleqatigiinnerlu nukittorsarlugu
  4. Lad os være partnere og styrke samarbejdet
  5. USA-repræsentation er meget vigtig
  6. USA-p aallartitaqarnissaa pingaaruteqartupilussuuvoq
  7. Air Greenland vil stå stærkt med nye atlantlufthavne
  8. Mittarfissuit nutaat atulerpata Air Greenland nukittussaaq
  9. USAs diplomat i Nuuk præsenteret
  10. USA-p Nuummi aallartitaa ilisaritinneqartoq
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER