Vittus: USA-repræsentation er meget vigtig

Naalakkersuisoq for Finanser Vittus Qujaukitsoq glæder sig over den amerikanske beslutning om at åbne en repræsentation i Nuuk. I forhold til investeringer i Grønland fastslog han: Penge har ingen farve.

- En amerikansk repræsentation i Grønland vil give os en unik mulighed for at tale direkte med USA, fastslog Vittus Qujaukitsoq under en paneldebat på Future Greenland konferencen i Nuuk.

Amerikanerne har i flere årtier haft sin repræsenation lukket, men i sidste uge blev det afsløret, at amerikanerne vil åbne et diplomatisk kontor i Nuuk.

Vittus Qujaukitsoq understregede, at det var vigtigt, at Grønland med den nye repræsentation får mulighed for at handle og agere direkte med USA.

Nøgleordene fra Vittus Qujaukitsoq ligger op ad amerikanernes ønske om at styrke samarbejdet med Grønland. På konferencen holdt den amerikanske ambassdør Carla Sands et indlæg tirsdag formiddag, hvor hun inviterede grønlænderne til øget samarbejde og styrket partnerskab.

Vittus beklager

Vittus Qujaukitsoq beklagede, at der ikke kom en slut-erklæring fra Arktisk Råds ministermøde i Finland for en uge siden.

- Den manglende erklæring skriger mere til himlen end alle de andre sluterklæringer, man har vedtaget i Arktisk Råd, fastslog naalakkersuisoq for finanser, der ærgrede sig over, at det dennegang ikke lykkedes at skabe koncensus om en erklæring på tværs af nationale interesser, hvilket har været kutyme siden 1996.

Det var USA, der var ubøjelig i klimaspørgsmålet, og som i stedet advarede mod Ruslands og Kina, der med amerikanske øjne udgjorde en stadig og stadig større trussel sikkerhedspolitisk i Arktis.

Vi er med i NATO

- Vi følger naturligvis de sikkerhedspolitiske bekymringer med hensyn til Kina, men jeg vil gerne understrege, at vi i Grønland er stolte af at være en del af NATO-alliancen, sagde Vittus Qujaukitsoq, der imidlertid forholdt sig anderledes til mulige kinesiske investeringer og samhandel.

-Penge har ingen farve. Derimod er der forskel på principper. Vi handler med med hele verden, og er naturligvis opmærksomme på de bekymringer, der eksisterer, sagde Vittus Qujaukitsoq.

Powered by Labrador CMS