Gå til hovedindhold

Vittus: Flere unge skal i arbejde

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Det skal en reform af den offentlige hjælp sikre.

Det er helt afgørende for velfærden, at færre unge går ledige og flere kommer i arbejde. Det fastslog naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ), da han fremlagde forslaget til næste års finanslov.

- Det har stor betydning, at beskæftigelsesgraden i samfundet øges for at sikre fremtidens velfærd og velstand, sagde han. 

Derudover oplever både private og offentlige arbejdsplader, at de har svært ved at skaffe de nødvendige medarbejdere.

For at fremme beskæftigelsen vil Naalakkersuisoq i løbet af næste år fremlægge en samlet reform af den offentlige hjælp og arbejdsmarkedsydelserne. Den skal føre til, at det bedre kan betale sig at arbejde fremfor at gå på passiv forsørgelse.

- Vi skal minimere behovet for social hjælp, sagde han.

Derudover vil Naalakkeresuisut på efterårsamlingen fremlægge et forslag om at indføre et beskæftigelsesfradrag.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER