Vittus: Dyrt at hæve personfradrag

På den forkortede forårssamling skal medlemmerne af Inatsisartut som vanligt tage stilling til størrelsen på næste års fradrag.

Finans- og Skatteudvalget ønsker en forhøjelse snarest, men det skal der findes penge til, understreger Naalakkersuisoq for Finanser,Vittus Qujaukitsoq.

Naalakkersuisut ønsker at fortsætte med følgende satser:

1. Personfradrag kr. 48.000 (år)
2. Standardfradrag kr. 10.000 (år)
3. Skattefrit beløb for B-indkomst kr. 5.000 (år)
4. Fradrag begrænset skattepligtige kr. 1.000 (år)

Ovenstående fradrag blev vedtaget fredag, men deres størrelse skabte igen debat i Inatsisartut, da der blandt flere medlemmer er et ønske om at forhøje fradragene. Som eksempel er personfradraget ikke steget i kroner og øre siden 2005.

Sidste år var der også debat om fradragene. En beregning viste, at fradraget skulle være på 61.800 kroner i 2020, hvis det skulle have fulgt pris- og lønreguleringen i perioden 2005-2020.

Udvalg forlanger redegørelse

Det store problem ved at hæve fradraget er, at skatteindtægterne til landskassen i så fald vil rasle ned. Det vil igen betyde, at politikerne skulle finde besparelser. Derfor bliver fradragene med al sandsynlighed vedtaget i deres nuværende størrelse af Inatsisartut fredag.

Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg skriver dog i sin betænkning, at opgaven med at få hævet fradragene ikke kan vente meget længere:

- Udvalget skal derfor stille krav til Naalakkersuisut om at komme med en redegørelse for, hvilke konsekvenser der vil kunne være af en ligeligt fordelt årlig forhøjelse af fradragene. Udvalget tænker her på den kommende fireårs periode som et tænkt eksempel.

I sit svarnotat kom naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, med et eksempel på, hvad det vil koste at forhøje personfradraget gradvist med 8.000 kroner over fire år.

- Dette svarer til, at der hver år skulle findes finansiering i finanslovene på omkring 37 mio. kroner.

Advarer mod reform

- I den nuværende økonomiske situation har Naalakkersuisut vanskeligt ved at se, hvordan sådanne forhøjelser skal kunne finansieres, uden at der gennemføres væsentlige besparelser på centrale offentlige serviceydelser, skriver Vittus Qujaukitsoq.

Finans- og Skatteudvalget ønsker desuden en større skattereform, men her henviser naalakkersuisoq for finanser til, at der allerede er sat en række initiativer i gang, som er under indførelse.

Det drejer sig om beskæftigelsesfradrag, beskatninger af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, Ilanngaassivik og nedsat selskabsskat:

- Erfaringerne fra disse initiativer viser, at det er klogere at tage tingene i etaper og ikke sætte nye initiativer i gang, før de seneste reformer er kommet på plads i praksis, tilføjer Vittus Qujaukitsoq.