klimatopmøde i paris

Vittus om klimaaftale: Det er en stor skuffelse

Den netop vedtagede klimaftale er skuffende for oprindelige folk, siger naalakkersuisoq for finanser, råstoffer og udenrigsanliggender

Naalakkersuisoq for finanser, råstoffer og udenrigsanliggender, Siumuts Vittus Qujaukitsoq
Offentliggjort

Selvom Grønland stadig står uden nogen forpligtelser, da vi ikke er iblandt de 196 lande, der lørdag har indgået en klimaaftale i Paris, så er der ærgrelse at spore hos Naalakkersuisut.

Vittus Qujaukitsoq (S), der er landsstyremedlem for finanser, råstoffer og udenrigsanliggender, mener nemlig, at diplomatiet burde have taget yderligere hensyn til 'oprindelige folk' i aftaleteksten og lettet byrden af forpligtelser.

Ønsker flere særhensyn
- Oprindelige folk har kun i meget ringe grad haft indflydelse på de skadelige klimaforandringer, som i dag påvirker hele kloden. På trods af dette har parterne til klimaaftalen ikke formået at anerkende oprindelige folks særlige rettigheder, som FN blandt andet har vedtaget i deklarationen om oprindelige folks rettigheder. Det er en stor skuffelse, udtaler Qujaukitsoq lørdag.

Læs: 196 lande vedtager historisk klimaaftale i Paris

Oprindelige folk skal ikke forpligtes med de samme klimamål på samme måde som store lande, mener Qujaukitsoq, der altså her må forventes at tale på vegne af andre mindretal eller lande end Grønland, da vores land i øjeblikket slet ikke er bundet til nogen klimaforpligtelser.

Tunge forhandlinger
- Det internationale samfund burde i aftaleteksten have bekræftet, at oprindelige folk nyder særlige rettigheder herunder retten til udvikling, lyder det fra politikeren lørdag aften.

Qujaukitsoq har som en del af den danske delegation været vidne til, hvad han kalder meget vanskelige forhandlinger de seneste dage.

Læs: Vittus tyr til samme strategi som Kina og Indien

Han har forsøgt at presse på for at klimaaftalen skulle inkludere bindende henvisninger til oprindelige folk og de oprindelige folks ret til udvikling, men det kom den altså ikke til.

Den nye aftalen anerkender oprindelige folks viden i tilpasningen til klimaforandringer, men henviser kun til oprindelige folk i en ikkebindende formulering.

Læs: FAKTA: Her er hovedindholdet i Paris-aftale

Powered by Labrador CMS