Gå til hovedindhold

Vittus har fået flertal for Finanslov 2019

Det er lykkedes Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Vittus Qujaukitsoq at samle et flertal bag en finanslovsaftale for 2019.

Klokken 11.15 vil den nye finanslov blive fremlagt på et pressemøde.

Bredt flertal

Sermitsiaq.AG erfarer, at det er lykkes Vittus Qujaukitsoq at samle støtte til næste års finanslov, der rækker ud over Demokraternes stemmer.

På pressemødet vil de overordnede temaer i finanslovsaftalen blive gennemgået.

Oliepenge er skrottet

Demokraterne har under andenbehandlingen af aftalen forlangt, at en post på 48 millioner kroner til offshore-olieefterforskning, som Departementet for Erhverv har ønsket, skulle skrottes.

Sermitsiaq.AG erfarer, at netop denne post ikke er at finde i Finansloven for 2019.

Ubekendt

Niels Thomsen, Demokraternes formand, har i stedet peget på, at de mange millioner skulle tilfalde idrætslivet. Om det er tilfældet er uvist på nuværende tidspunkt, men et emne der med stor sandsynlighed vil blive stillet spørgsmål til på pressemødet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER