Vittus advarer mod ”katastrofe for Landskassen”

I her-og-nu krisesituationer skal Selvstyret naturligvis hjælpe til økonomisk, som man har gjort under Covid-19-pandemien, fastslår Naalakkersuisoq for Finanser Vittus Qujaukitsoq. Men økonomisk støtte fra Landskassen skal ikke blive en hverdagsforeteelse, hvilket kan udvikle sig til en katastrofe for Landskassen, mener han.

Vittus Qujaukitsoq mener, at landet kan ende i en farlig situation, hvis borgernes forventning om hjælp fra det offentlige ikke er realistiske.

Hver en krone i Landskassen skal bruges med største omtanke set i lyset af udgiften til hjælpepakker i 2020, der løb op i et trecifret millionbeløb.

Sådan lyder budskabet fra Vittus Qujaukitsoq i et læserbrev i Sermitsiaq, hvor han samtidig sender en advarsel til det grønlandske erhvervsliv, der via KNAPK og Grønlands Erhverv er med i en arbejdsgruppe, der skal vurdere omfanget af en ny hjælpepakke til det kystnære fiskeri med baggrund i faldende fiskepriser.

Økonomiske reserver skal genoprettes

- Nye hjælpepakker til fiskeri og erhvervsliv vil være bekostelige uanset hvor nødvendige de end måtte være, og vi skal fortsat være i stand til at afbøde pludselige økonomiske stød mod vort samfund, hvilket fordrer genoprettelsen af de økonomiske reserver. Kort fortalt skal vi således være meget varsomme med at lukke op for de økonomiske sluser, skriver Naalakkersuisoq for Finanser.

Han uddyber:

- Derfor skal vi kun hjælpe erhvervslivet med akutte og tidsbegrænsede foranstaltninger, når der virkelig opstår en konkret og her-og-nu krisesituation, som vi har oplevet/ oplever med covid-19-pandemien. Forstås således, at økonomisk støtte fra Landskassen ikke skal blive en hverdagsforeteelse, hvor bare den mindste nedgang i en branche udløser en økonomisk hjælpepakke. Hvis vi ender dér, vil det blive en katastrofe for landskassen og vores virksomheders konkurrenceevne.

Farlig situation

Vittus Qujaukitsoq mener, at landet kan ende i en farlig situation, hvis borgernes forventning om hjælp fra det offentlige ikke er realistiske.

- Det vil således være skadeligt, hvis vort erhvervsliv og fiskeri vænner sig til en situation, at hvis der er underskud i deres virksomhed, kan de forvente at modtage støtte fra Landskassen svarende til tabet. Hvis dette skete, vil det betyde, at vores velfungerende private virksomheder vil drosle ned på aktiviteterne med at effektivisere og optimere driften, da Landskassen jo alligevel kommer og dækker underskuddet, forudser Vittus Qujaukitoq, der føjer til:

- Det vil svække vores konkurrenceevne alvorligt, da vi på den måde vil være langt dyrere, end de udenlandske virksomheder vi konkurrerer med. Men mere alvorligt vil det føre til en reduceret privat og offentlige effektivitet, som vil manifestere sig i private og offentlige ydelser, som er for dyre for borgerne, lyder forklaringen fra den politisk ansvarlige for Grønlands finanser.

Robust økonomi

Han påpeger dog, at landet i dag har en robust økonomi, ”men det store underskud på de offentlige finanser for 2020, skulle gerne være en engangsforeteelse”, bliver det fastslået i læserbrevet.

Læs hele læserbrevet i Sermitsiaq – få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS