Visit Greenland vejrer rekordsæson

2022 kan sagtens blive et rekordår, spår Visit Greenlands direktør efter restriktionernes fald.

Visit Greenland-direktør Hjörtur Smárason tror, at 2022 kan gå hen blive et rekordår for krydstogtsturismen.

Turistbranchen er på vej mod normale tider, efter at corona-restriktionerne i forbindelse med skibsanløb blev ophævet 2. marts. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det glæder naturligvis Hjörtur Smárason, direktør i Visit Greenland. Han er optimist og spår, at turisttallet i 2022 vil nå de samme rekordhøjder som i 2019 før coronaen.

- Da jeg begyndte i jobbet sidste år, meldte jeg ud, at målet for 2022 skulle være at opnå den samme mængde turister, som vi havde i 2019. Med bortfaldet af de sidste restriktioner - udover kravet om vaccination – betyder det, at vi beholder det mål og er ret optimistiske om at vi kan nå det, siger Smárason til Sermitsiaq.

- Hvis vi ser på verdensplan, regner man med at være tilbage på 2019 niveau i 2024, men vi har grund til at forvente at vi kan opnå det allerede nu i 2022, både når det kommer til flypassagerer og krydstogtsturister.

Borgen hjælper til

- Vi har mærket stor interesse for Grønland til Vestnorden i Island sidste oktober, og vi får medvind fra TV med blandt andet Borgen og Against the Ice, som skaber opmærksomhed og interesse for Grønland, siger siger Hjörtur Smárason blandt andet til avisen Sermitsiaq.

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan downloade og købe herunder:

Powered by Labrador CMS