Villy til udenrigspolitisk debat

Udenrigsminister Villy Søvndal besøger Nuuk i dagene 20 – 22. november 2012 blandt for at følge debatten om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske redegørelse i Inatsisartut

Mens Villy Søvndal er i Nuuk, skal han og Kuupik Kleist også diskutere udenrigspolitik med de studerende på Ilisimatusarfik. Arkivfoto: Arktis Media

Ud over at følge Naalakkersuisuts fremlæggelse af Udenrigspolitisk redegørelse for Inatsisartut, som finder sted tirsdag den 20. november kl. 13.30, skal udenrigsminister Villy Søvndal holde møde med Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg, holde møde med Rigsombudet, besøge Arktisk Kommando, samt holde møde med SIK og GA om potentiale erhvervsmuligheder i Grønland.

Det ventes også, at Villy Søvndal skal ud og sejle på Godthåbsfjorden og se, hvor London Mining skal have sin udskibningshavn.

Endelig skal udenrigsminister Villy Søvndal sammen med formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist debatere 'Grønland i den arktiske alder' med studerende på Ilisimatusarfik, hvor de studerende efterfølgende vil have mulighed for at stille spørgsmål. Mødet på Ilisimatusarfik sker torsdag den 22. november kl. 09.30.

Udenrigsministerens besøg i Nuuk afsluttes med fælles pressemøde med formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, som finder sted på Ilisimatusarfik, torsdag den 22. november kl. 10.15, hvorefter udenrigsministren rejser hjem.

Powered by Labrador CMS