Gå til hovedindhold

Vikingernes bersærkergang: Var de høje på urt?

Et nyt studie antyder, at Vikingekrigeres ustyrlige raseri kan muligvis skyldes bulmeurt - andre forskere kalder det spekulativt.

Vikingekrigeres ustyrlige raseri kan muligvis skyldes bulmeurt.


Det mener ph.d. Karsten Fatur, der arbejder ved University of Ljbuljana i Slovenien, hvor han som etnobotaniker studerer forholdet mellem planter og mennesker.

For nylig publicerede han et studie, hvor han argumenterer for, at krigerne var høje af planten Hyoscyamus niger eller bulmeurt, som vi almindeligvis kalder den.

Det skriver Forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk


Karsten Fatur begrunder sin teori med beskrivelser af de vilde krigere i forskellige norrøne tekster.

Tilstanden 'at gå bersærkergang' startede angiveligt med kulderystelser og skælven, før krigerens ansigt hævede op og blev rødt. Så blev han rasende.

I takt med at effekten aftog, blev krigeren syg, udmattet og følelsesmæssig lammet.

Sammen med opkast, svedeture, akut forvirring, hallucinationer samt anfald stemmer beskrivelserne godt overens med den forgiftning, man oplever, hvis man spiser rød fluesvamp.

Alligevel mener Karsten Fatur, at det er mere sandsynligt, at krigerne var høje af bumleurt. 

Bulmeurt dukker ofte op i vikingegrave

Bulmeurt blev brugt i vikingetiden, fortæller ph.d. Anneleen Kool. Hun arbejder ved Naturhistorisk museum (NHM) i Oslo og forsker netop i, hvordan man brugte planter i vikingetiden.

- Den dukker ofte op i vikingeudgravninger, og den er fundet flere steder i Danmark, York, Dublin og Staraja Ladoga i Rusland, skriver hun i en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Arkæologerne har blandt andet fundet spor efter planten i en grav tilhørende en spåkvinde i Danmark, fortæller hun.
 

Anneleen Kool ved NHM mener dog, at studiet er lidt spekulativt.

- Men sådan er det jo ofte, når man prøver at komme frem til denne her slags ting, fortæller hun til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Om vikingerne brugte bulmeurt til lige dette formål, er hun usikker på.

- Det ville have været svært at have så stor militær succes som vikingerne, hvis de var under indflydelse af narkotika, siger Anneleen Kool.

Kartsen Fatur understreger også selv, at det selvsagt kun er spekulationer baseret på de tilgængelige kilder, for hans teori bliver foreløbig ikke understøttet af arkæologiske fund.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forsøg med alkohol-glade aber: Afhængighed kan muligvis behandles med diabetesmedicin

Indblik i cellers evne til at sanse ilt hædres med Nobelprisen i medicin 2019

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER