Gå til hovedindhold

Vigtigt at rumme alle meninger og kulturer

Kommende socialassistenter bruger begyndelsen af uddannelsen på af skabe et fælles værdisæt. Deres lærer, Sikkersoq Mathæussen, begynder hver dag med at afklare, hvordan hver enkelt elev har det. Det er vigtigt for hende, at de udvikler deres menneskelige ressourcer.

Grønlandske Livshistorier har været en del af de studerendes personlige udvikling på Socialpædagogisk Seminarium, SPS, i Ilulissat.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Efter et introduktionsforløb, hvor de blandt andet har arbejdet med at skabe et fælles værdisæt og med at tale livshistorier, kom journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig og lærte dem at lave deres egne podcastepisoder til Grønlandske Livshistorier.

- Det var meget tydeligt for os, at det var en klasse, der ikke havde fået udstukket nogle regler, men som selv havde skabt en kultur, alle kunne være i, siger Iben Danielsen og tilføjer:

- Alle kom til tiden, og de var utroligt hjælpsomme. De hjalp både os og hinanden, og når sproget skabte forviklinger, endte det i et stort fælles grin.

Socialassistent-uddannelsen tager ni måneder, og de 24 studerende kommer fra hele kysten, da Ilulissat er det eneste sted, man kan uddanne sig til socialassistent.

- Netop fordi vi bruger meget tid på at skabe et fælles værdisæt, har vi ikke problemer med hverken etik, sprog, kulturer eller vaner, siger Sikkersoq Mathæussen, af alle blot kaldet Sikki.

Trivsels-tjek

Hun indleder hver morgen med at spørge hver enkelt studerende, hvor på en trivsels-skala fra et til ti de befinder sig.

- De kan have hjemve, eller der kan være andet, som påvirker den studerendes læring, siger hun og forklarer, at det ikke alene har betydning for undervisningen, men også for samarbejdet med de øvrige i klassen.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan købe her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER