Vidner søges: Ruder i politibiler smadret

Der er begået flere tilfælde af indbrud og hærværk i Sisimiut i weekenden - heriblandt hærværk mod to politibiler.

Henover weekenden fra fredag den 24. til søndag den 26. september 2021 er der blevet begået en række sager om hærværk og indbrud i Sisimiut heriblandt mod politiets patruljebiler. Politiet kan ikke afvise, at sagerne er forbundet og eftersøger i den forbindelse vidner, der har set noget.

Det oplyser politiet.

Et ukendt antal gerningspersoner har brudt ind i to virksomheder, mens der også er begået hærværk mod en anden virksomhed på Aqqusinersuaq.

Udover disse indbrud og hærværk, så har der også begået hærværk på en anden virksomhed og i en institution mellem fredag sen eftermiddag den 25. september og lørdag eftermiddag den 26. september.

Patruljebilerne sendt til værksted

Gerningspersonerne har ikke taget noget af betydelig værdi ved indbruddene, men de har knust ruder med sten og trængt ind i virksomhederne ved hjælp af et koben.

Politiet har et vidne, som har set en person begå hærværk mod politiets patruljebiler i Sisimiut.

- Ruden ved højre fordør er knust på den ene af bilerne, mens den anden bils rude ved højre bagdør er knust, oplyser politiet.

Politiet søger nu vidner til de indbrud og hærværk, som er blevet begået i løbet af weekenden.

Så hvis du har informationer vedrørende sagen bedes du at henvende dig direkte til politiet i Sisimiut på telefon: 701322.

Powered by Labrador CMS