Video: Bilbrand og eksplosion i Sisimiut

Onsdag omkring middag brød en bil i brand i Sisimiut, hvorefter der opstod en mindre eksplosion.

Onsdag omkring klokken 12.00 blev en brændende bil spottet i Sisimiut. Bilen befandt sig på adressen Siaqqinneq.

Politikommissær Karl-Jørgen Lennert ved Sisimiut Politi oplyser, at det drejer sig om et køretøj tilhørende en institution.

- Vi formoder, det er noget mekanisk, der har forsaget brand i motoren. Ingen personer kom til skade under branden, oplyser han til Sermitsiaq.AG.

Under branden kom der mindre eksplosioner.

Brandvæsenet mødte stærkt op og omkring klokken 12.45 fik de branden under kontrol, fortæller politikommisæren.

Se videoen af den brændende bil her:

Powered by Labrador CMS