Antarktis

Video: Se Mary Arcticas spektakulære losning på Antarktis

Royal Arctic Lines 'Mary Arctica' hjælper belgisk ekspedition på Antarktis med forsyning

En spektakulær losning på Antarktis, fede videooptagelser og spændingsmusik.

Jo, det ser i den grad fedt ud, når Royal Arctic Lines 'Mary Arctica' hjælper en belgisk ekspedition på Antarktis med forsyning.

Den 23. og 24. januar lossede det grønlandske forsyningsskib meget langt væk hjemmefra forsyninger til den 19 mands store såkaldte Belare-ekspedition, som holder til på forskningsstationen Princess Elisabeth 200 km fra Breid Bay på den antarktiske østkyst.

Det skriver soefart.dk.

Forsyningerne på den antarktiske iskant ved Breid Bay, hvor ismassen skulle være 17 meter høj, bestod af blandt andet to is-ombyggede Toyota Hilux-biler.

Royal Arctic Lines isforstærkede forsyningsskibe hjælper til i andre isområder, når isen herhjemme begrænser det sædvanlige fartområde.

Se Mary Arcticas spektakulære losning på Antarktis i afspilleren øverst i artiklen

Powered by Labrador CMS