indsamling

Video: Musikalsk gave til bekæmpelse af kræft

En check på 131.564 kroner er blevet overrakt til kræftens bekæmpelse Neriuffik. Penge, der kommer fra salg af Søren Alaufesens udgivelse ’September’

Cd-salg har indbragt 131.564 kroner, som skal bruges til rejsetilskud. Arkivbilledet har som sådan intet med artiklen at gøre

Der er nu afleveret et stort pengebeløb kræftens bekæmpelse i Grønland Neriuffiit Kattuffiat, der skal bruges til at give pårørende til kræftramte rejsetilskud.

Pengene kommer fra indtægterne fra Søren Alaufesens cd-udgivelse, og der kommer formentlig endnu flere penge, kræftens bekæmpelse Neriuffik skal administrere.

Musikeren Søren Alaufesen har dedikeret sin udgivelse ’September’ til pårørende til kræftramte, der ofte på lang afstand må følge med deres kæres sygdomsforløb. Nu har Søren Alaufesen i samarbejde i Ejvind Elsner fået indsamlet beløbet gennem cd-salg der er øremærker til rejsetilskud til pårørende.

Søren Alaufesen og alle medvirkende på cd’en har stillet deres bidrag gratis til rådighed, mens Air Greenland har støttet musikernes rejse fra Aasiaat til Nuuk under indspilningen.

Lions Club har også støttet med 25.000 kroner til distribution af cd’en, mens butikskæderne Brugseni, Pisiffik og Pilersuisoq har donerer 15 kroner for hver solgt cd til indsamlingen.

- Det er Neriuffik Grønland, der bestemmer, hvem der får glæde af pengene, meddeler Søren Alaufesen og Ejvind Elsner.

Atlantic Music har også stillet sit studie gratis til rådighed for projektet, der indtil videre har givet 131.564 kroner til Neriuffik.

Du kan se video af Søren Alaufesens sang 'Atoqqusaq' her

Powered by Labrador CMS