urandebat

Video: GME tæt på at sende ansøgning

Ophævelsen af nultolerancen overfor uran åbner vejen for at Greenland Minerals and Energy kan sende sin ansøgning om Kuannersuit-projektet

Greenland Minerals and Energy er snart færdig med sine forundersøgelser til Kuannersuit-projektet. Det varer derfor ikke længe før de sender deres ansøgning om udnyttelse sjældne jordarter til Råstofdirektoratet.

Nultolerancen overfor uran blev ophævet i Inatsisartut den 24. oktober og der går formentlig heller ikke lang tid før den første ansøgning om udnyttelse af uranholdige mineraler bliver afleveret.

Greenland Minerals And Energy har interesse i at åbne en mine i Kuannersuit, hvor der er store forekomster af sjældne jordarter og uran.

- Vi er nu meget optaget af at færdiggøre analyser af miljømæssige og sociale konsekvenser af projektet. Vi har allerede gjort mange undersøgelser mineralernes fysiske og kemiske egenskaber i Kuannersuit, siger administrerende direktør i Greenland Minerals and Energy John Maer i et videointerview med portalen Proactiveinvestors Australia.

Han betegner den nu afskaffede nultolerance som en risiko-faktor for Kuannersuit projektet. Der var derfor lettelse hos Greenland Minerals and Energy da nultolerancen blev afskaffet.

- Der er nu fri bane til at indgå strategisk samarbejde med interesserede selskaber for at lette processen med at sætte Kuannersuit-projektet i gang, siger John Maer.

Han regner med at de inden længe sender ansøgning om udnyttelsestilladelse.

Læs mere om urandebatten her

Powered by Labrador CMS