ILDELUGTENDE

Video: Affaldsdump brænder i over 60 dage

Siden 20. maj har en brand i skraldet fra borgerene i Iqaluit raseret - politikere kræver slukning af branden

Fraser om beskyttelse af natur og miljø blev gentaget adskillige gange på Inuit Circumpolar Councils 12. konference. Den foregik i Inuvik i Nordvestterritoriet i Canada. Men da ICC-medlemmerne og Naalakkersuisut skulle vende snuden hjemad, kunne de opleve et bizart syn, der vidende om det stik modsatte

Konferencen foregik i Inuvik og krævede mellemlanding i Iqaluit før hjemrejsen til Grønland. I udkanten af Iqaluit ligger byens affaldsdump. Her udspiller der sig et bizart skue.

Den 20. maj gik der ild i affaldsdumpen. Byens brandchef kaldte fænomenet en 'smuldrende vulkan', og byrådet besluttede at lade branden fortsætte.

Den 6. juni måtte to nærliggende skoler imidlertid lukke på grund af frygt for gener fra kemiske dunste fra branden, der imellemtiden har fået sit eget navn.

'Dumpcano' lyder affaldsbranden i folkemunde med reference til brandchefens vulkan-analogi. Et par spøgfugle opretter endda en Twitter-profil for Dumpcano.

Politikere kræver slukning af branden
Den 10. juni erklærer myndighederne, at trods røg fra branden bør man ikke være bekymret for sundhedsskadelige effekter.

Dagen efter bliver Iqaluits årlige oprydningsdag dog aflyst på grund af røg fra Dumpcano, og nu tager byrådet affære. Affaldsbranden skal slukkes, erklærer politikerne.

Til deres harme er der også de, som ser på fænomenet og myndighedernes håndtering med en sarkastisk distance. Butikken Outcrop Nunavut begynder at sælge T-shirts med 'Dumpcano 2014'. De bliver hurtigt udsolgt.

På Dumpcanos 8. uge-fødselsdag meddeler byrådet, at for at undgå fremtidige brande bør borgerne nu adskille papir og pap fra deres øvrige affald.

Den 16- juli juli meddeleler bloggen Finding True North skrevet af blandt andet en canadisk geolog bosat i Iqaluit, at Dumpcano fortsat trives i bedste velgående.

Seneste tweet om Dumpcano stammer fra 24. juli. Her skriver Laakkuluk W. Bathory:

'Solen er brudt igennem, blomsterne strutter, og vi er indendøre. Dørene er lukket, mens Dumpcanos ildelugtende ånde spreder sig'.

Du kan læse mere om Dumpcano her

Se videoen i afspilleren øverst i artiklen

Powered by Labrador CMS