Verdenspremiere: Slædehunde har fået hovedrolle i ny film

Forskningsprojektet Qimmeq’s fem nye film formidler hver især de tanker, unge såvel som ældre hundeslædekuske i Grønland har om slædekulturens fremtid.

Det skriver Qimmeq i en pressemeddelelse.

QIMMEQ har produceret web-serien "Når hundene er forsvundet" som del af et stort forsknings- og formidlingsprojekt om den grønlandske slædehunds genetik, kulturhistorie og sundhed.

-Det var vigtigt for os som filmmagere at lade projektet og forskningen træde et skridt tilbage og i stedet give hundeslædekuskene en mulighed for at dele deres tanker og refleksioner om situationen med det grønlandske folk, fortæller filmfotograf, Frederik Teglhus om baggrunden for filmene.

Slædehunde i tilbagegang

Grønland har det største antal slædehunde i Arktis. Men de seneste to årtier er antallet af slædehunde faldet med mere end 50 procent. I dag er der tilsammen omkring 15.000 slædehunde i Nordgrønland og Østgrønland.

Qimmeq vil i deres formidling bruge Facebook for at nå ud til alle.

-Vi fokuserede på at skabe en web-serie med fem korte, personlige historier – stemmer fra lokale hundeslædekuske, som kan formidles gennem Facebook, siger Frederik Teglhus.

De fem film

I disse dage er der forberedelser til Grønlands mesterskaber i hundeslædevæddeløb, Avannaata Qimussersua i Qasigiannguit. I den forbindelse har Qimmeq valgt at vise filmene i byen på torsdag. Filmene har hver deres emne.

Piniartoq – Fangeren

Langt oppe på Østgrønlands kyst bruger den 23-årige fanger Martin Madsen stadig sine slædehunde til at fange sæler og isbjørne som hans familie altid har gjort det. Men tingene er under forandring i Grønland, og slædehundene er langsomt ved at uddø.

Sukkaniunneq – Væddeløbet

På Grønlands vestkyst drømmer en ung dreng om at vinde det nationale hundeslædevæddeløb. En urgammel form for transport der nu er blevet til en stærkt konkurrencepræget sport. Væddeløbet er portrættet af den 13-årige Nick, som for første gang deltager i et væddeløb.

Angalatooq – Den rejsende

En mand, der mellem 1992 og 2006 rejste mere end 20.000 km på hundeslæde for at forbinde den fælles kulturarv med inuitsamfund i Canada og Alaska, reflekterer fra sit hjem i Nuuk over fremtiden for den grønlandske slædehund.

Eriagisagut – Pioneren

Den første grønlænder i militærets eliteenhed Sirius Patruljen deltager i en redningsoperation, som forandrer hans liv for evigt.

Ingerlatitseqqiineq – Arven

I Sisimiut besluttede Johanne en dag at droppe sit 9-til-17 job for at bruge mere tid sammen med sine slædehunde. I dag er hun en af de få kvindelige fuldtidsfangere i Grønland, som lever af rensdyrfangst og turisme.

- Forandringer bliver først forståelige, når de fortælles af de mennesker, som oplever dem. Vi har ønsket at bruge filmmediet til at skabe mening og kontekst til de videnskabelige fakta, og vi håber, at denne serie af autentiske historier vil bidrage til en diskussion i det grønlandske samfund om inuit kultur og identitet i en ny tid. Vi håber især, at filmene vil opmuntre og skabe en stolthed over slædehundene, og på den måde fastholde en levedygtig hundeslædekultur i fremtiden, fortæller filmenes producer, Anders Drud.

To af filmene er optaget til visning på den prestigefyldte International Wildlife Film Festival (IWFF) i Montana, USA.