forebyggelse

Verdensdag mod selvmord markeres 20 steder

Årets tema er kommunikation og omsorg

Selvmord er et omfattende problem i Grønland
Offentliggjort

Connect. Communicate. Care. Sådan lyder temaet for årets internationale dag for selvmordsforebyggelse, som finder sted den 10. september verden over. Og i Grønland markeres dagen med forskellige arrangementer rundt om i landet, oplyser Selvstyret.

20 steder
Det har igen i år været muligt at søge om tilskud fra Departementet for Sundhed til afholdelse af lokale arrangementer. Og i år har departementet således givet støtte til lokale arrangementer i 20 byer og bygder rundt om i landet.

Læs: Sermersooq markerer verdensdag for forebyggelse af selvmord

Alle kan hjælpe
- Årets tema for den internationale dag for selvmordsforebyggelse er en påmindelse om, at vi alle har mulighed for at hjælpe, når vi møder mennesker, der har det svært. Det er også en påmindelse om, at vi skal turde åbne os om de ting, der føles svære. Det er rigtig vigtigt, for er man alene, vokser alle problemer, fremhæver naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen, på Selvstyrets hjemmeside.

Powered by Labrador CMS