Gå til hovedindhold

Venter på lægen

Sundhedsvæsenet er et af de store emner på Efterårssamlingen, og i Inatsisartut videreformidler politikerne nødråb fra folk. Mimi Karlsen indkalder partier til møde om personalemanglen.

I Inatsisartut er der stor forståelse for de akutte problemer, som manglen på læger skaber i sundhedsvæsenet. Men det ændrer ifølge oppositionen ikke på, at folk kan føle sig ladt i stikken i yderdistrikterne.

Det skriver avisen AG.

- Mange mennesker henvender sig fra kysten for at fortælle, at de ikke kan få fat på en læge, nogle har ventet i månedsvis. Derfor kan det ende med, at det meget sent opdages, hvis de for eksempel har en kræftsygdom, sagde Jens Nappattooq, da sundhedsvæsenet var øverst på dagsordenen; denne gang under spørgetimen med medlem af Naalakkersuisut for sundhed, Mimi Karlsen (IA).

Nappattoq henviste blandt andet til en sag fra Nordgrønland om en patient, som havde ventet fra april og til nu med at få besked om, hvad han fejlede. Mimi Karlsen anerkender problemet.

- Jeg ved, at udfordringerne er store, og at det går meget ud over en hel del mennesker. Vi arbejder på, at diagnoserne stilles så hurtigt som muligt. Eksempelvis er der sat undersøgelser i gang i forhold til tyktarmskræft. Det skal udvides endnu mere, siger hun.

Mimi Karlsen vil nu indkalde partierne for i fællesskab at skrue en plan sammen, der kan styrke sundhedsvæsenet:

- Jeg kan ikke finde løsningerne alene. Sundhedsvæsenet står i en vanskelig situation med bunkevis af udfordringer, også i forhold til at rekruttere læger og sygeplejersker.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER